Masterchef-vinder tabte sig 22 kilo ved hjælp af rødvin

14/11/2023

Per Broch

Mad
foto: shutterstock
Martin Nordkvist er noget af en livsnyder. Det sætter sig dog på sidebenene. Det måtte vinderen af Masterchefs og Menys vinder af "Jagten på Danmarks bedste opskrift" sande efter vægten pludselig stak af og viste +100 kilo.

Mest læste i dag

Den pludselige vægtforøgelse bevirkede, at Martin Nordkvist besluttede sig for at udvikle sin helt egen slankekur. Han vidste, at han umuligt kunne undvære sin vin, hvorfor det blev en specifik del af kuren.

"Kuren er ikke bare grebet ud af den blå luft," fortæller Martin, der er tidligere kostvejleder for Helsekompagniet og uddannet kok og ernæringskonsulent. "Min uddannelse og mine erfaringer er grundlaget for en kur, der virker. Jeg har gennemført et stort vægttab, holdt vægten i 25 år. Derefter tog jeg igen på på, men nu har jeg tabt mig igen. Kuren virker og man kan holde vægten."

Kuren er blevet til bogen 'En slankebog til mænd'

Selvom kuren med vin lyder til at tiltale alle, så mener manden bag kuren, at den særligt henvender sig til mænd.

"Damebladene bugner med slankekure, som i sagens natur henvender til kvinder. Men hvad med de overvægtige mænd, som gerne vil tabe sig? De mangler en kur, de kan forholde sig til og som de kan overholde. Den har jeg skabt," forklarer Martin om bevæggrunden for at udgive en bog, der gennemgår kuren sammen med opskrifter og forklaringer på, hvorfor det fungerer.

"Det handler om, at mænds generelle madsmag går i retningen af kødbaserede retter. For at hjælpe nogen med at tabe sig, må man forstå deres smag og behov. Hvis en kødelskende mand skal tabe sig med en slankekur baseret på grøntsager og skyr, så er chancen for succes simpelthen for lille,” siger Martin og tilføjer, at man som kvinde sagtens kan bruge kuren.

Du kan købe bogen her

Skal klimaet have en fuckfinger?

Martin er opmærksom på alle de nye officielle kostråd. Her er særligt klimavenlig mad er i fokus. Det er ikke umiddelbart noget, der harmonerer med en kur, der har fokus på kød og protein. Alligevel mener Martin, at kuren kan forsvares ud fra et klimavenligt perspektiv:

"Alle opskrifter er lavet i en klimavenlig version med lidt mindre kød. Man skal huske på, at det netop er en kur, som kun skal følges i en periode. Når den periode er ovre, og man har tabt sig, vil man opleve, at man meget nemmere kan beslutte sig for at ændre sine kostvaner," fortæller Martin.

"Derudover kommer man automatisk til at spise mindre efter kuren og det vil alt andet lige give den enkeltes daglige madforbrug et reduceret klimaaftryk. Kødforbruget i kuren skal ses som en investering i både at opnå et livsforlængende vægttab, rykke nærmere en generel livsstilsændring med et reduceret madforbrug og så at afsætte et mindre klimaaftryk. Målet helliger midlet i denne sammenhæng," forklarer Martin, der med kuren gik fra 105 til 83 kilo og nu holder en stabil vægt.

Og så er der vinen

Bogen kommer med en indbygget vinabefaling til alle opskrifterne og det er der ifølge Marting en rigtig god grund til.

"Vin er – for vinelskere – helt fantastisk. Det at give sig selv lov til noget fantastisk eller syndigt, mens man kæmper sig igennem et hårdt vægttab gør det hele lidt nemmere. At man kan gå i seng med smagen og følelsen i kroppen fra en dejlig vin, vel at mærke med god samvittighed, betyder meget,” fortæller Martin. Han understreger, at man kan skifte vinen ud med chokolade eller øl, hvis det er det, man har en forkærlighed for.

KØB BOGEN HER

 

 

Anbefalet til dig