Melder ud: Derfor kommer der ikke X Factor

28/01/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Lasse Lagoni/TV 2
Hvis du havde regnet med at sidde klar foran skærmen til X Factor kl.20.00 - så bliver du altså slemt skuffet.

Mest læste i dag

For mange er fredag i øjeblikket lig med X Factor, hvor programmerne nu er nået til dette års "Five chair challange", hvor det i sidste uge var Oh Land, der skulle udvælge sine fem solister. Men i denne uge ruller X Factor altså ikke over skærmen kl.20, som det ellers plejer. Det skriver TV 2.

Det skyldes helt ekstraordinært at de danske håndboldherrer skal spille mod Spanien i VM-semifinalen.

Derfor melder TV 2 nu ud, at X Factor bliver rykket - så seerne kan få det bedste af begge verdener og ikke er tvunget til at vælge.

"Vi synes ikke, de faste X Factor-seere skal tvinges til at vælge mellem de danske håndboldhelte og de dygtige deltagere i X Factor - og derfor har TV 2 valgt at sende denne uges X Factor lørdag kl.20.00 i stedet for," fortæller plan- og publiceringschef på TV 2, Mette Rysø Johansen. 

Det er blevet Martins tur

Hun fortæller også, at hun synes det er helt fantastisk, at det danske håndboldlandshold har spillet sig hele vejen til VM-semifinalen.

Når TV 2 blænder op for X Factor lørdag aften, er det blevet tid til at Martin Jensens deltagere skal i "Five chair challenge". Han har solister over 23 år.

Den nye dommer er allerede faldet godt til på "holdet" og det er næppe gået nogens næse forbi, at han har en helt særlig kemi med Blachman. 

De to kan godt lave sjove med hinanden - og i sær Martin fik skovlen under Blachman, da han ved et "uheld" kaldte Martin for Martin Nielsen, i stedet for Martin Jensen. Det ville den unge dommer ikke finde sig i, og tog derfor fusen på Blachman, ved at affyre et konfettirør efter ham, da han allermindst ventede det.

Det kan du læse mere om her, hvor du også kan se det sjove klip:

Kan du ikke vente helt til lørdag, så er det muligt at se X Factor fra fredag kl. 20.00 på TV 2 Play og ellers kan se med når det sendes på TV 2 lørdag kl. 20.00. 

 

 

Anbefalet til dig