Melvin Kakooza afslører: “Drøm er gået i opfyldelse”

Af: Julie Møller

|

13/12/2021

Underholdning
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix.
Det er en lykkelig Melvin Kakooza, der deler nyheden på sin Instagram-profil.

Lige nu læser andre også

Den populære komiker og tv-vært Melvin Kakooza, der bl.a. er kendt fra tv-serien 'Sunday' og programmer 'Helt sort' og 'Hesten og Gæsten', har delt en stor nyhed på sin Instagram-profil. 

“Siden jeg var en lille dreng, kan jeg huske, hvordan jeg skyndte mig hjem fra skole for at se David Letterman’s talkshow og senere hen Jimmy Fallon’s,” starter Melvin og fortsætter:

“Jeg må sige, at jeg havde en kæmpe drøm om, at jeg en dag kunne få mit eget… OG NU MÅ JEG AFSLØRE.… AT den drøm er gået i opfyldelse,” røber Melvin.

Foto: Instagram.

Han uddyber, at han har fået sit eget talkshow på TV 2, hvor han bliver vært. Meget mere får Melvin Kakoozas mange følgere dog ikke at vide om det kommende talkshow, som altså bliver sendt på TV 2.

Erfaring med værtsrollen

Det er ikke første gang, at Melvin Kakooza prøver kræfter med værtsrollen. Tilbage i november stod den populære komiker i spidsen for indsamlingsprogrammet ’Alle vores børn’, og når det årlige TV 2-show 'De største øjeblikke 2021' bliver optaget om få dage, så er det også med Melvin som vært.

Melvin Kakooza var vært for ’Alle vores børn – side om side’, som både samlede ind til udsatte børn og skabte opmærksomhed om et væsentligt samfundsproblem. Foto: TV 2.

På TV 2-show 'De største øjeblikke 2021' kommer han dog ikke til at stå helt alene. Han skal styre showets gang sammen med Cecilie Beck og Mikkel Beha Erichsen. Programmet bliver optaget den 15. december i Operaen i København og sendes på TV 2 torsdag den 30. december.

 

 

 

Anbefalet til dig