Mor gjorde klamt fund i sin McDonald's-bestilling: “Der spiser jeg aldrig igen”

07/02/2023

Thea Andersen

Foto: Shutterstock
En kvinde gjorde et klamt fund i sin mad fra McDonald's, da det pludselig begyndte at knase.

Mest læste i dag

En mor hævder, at hun følte 'væmmelse', da hun opdagede, at der var noget 'sprødt' i en wrap, hun havde købt på McDonald's. Det viste sig, at det var en snegl, der befandt sig i maden.

Shelby Paige Forrester sagde, at hun tog en bid af sin wrap, og at hun 'knuste' den snegl, der befandt sig inde i maden.

Den 25-årige kvinde og hendes kæreste, 29-årige Jake Adams, bestilte via en app fra McDonald's-restauranten Drayton Market i Shropshire, mens de var ved at lægge deres børn i seng.

De bestilte to wrap-menuer og to cheeseburgere, der kostede i alt 15 pund. Da Shelby havde få bidder tilbage af sin wrap, sagde hun pludselig, at hun kunne mærke noget 'knase', hvorefter hun spyttede maden ud.

Hun fortæller, at hun var 'chokeret' og frøs, hvorefter hun bad Jake om at bekræfte, at det hun lige havde spyttet ud, var en snegl.

Shelby hævder, at hun derefter smed de to cheeseburgere ud, hvorefter hun kørte tilbage til restauranten med sin wrap, hvor hun fik tilbudt sine penge retur og et gratis måltid.

Hun påstår også, at det har betydet, at hun aldrig mere har lyst til McDonald's, og mener, at hun burde blive kompenseret for 'at have haft en snegl i munden'.

"Vi troede, vi skulle have en god aften og spise noget McDonald's, så jeg ikke behøvede at lave mad," siger hun ifølge Mirror.

"Jeg bestilte en kyllingewrap. Jeg har fået den før. Jeg var lige begyndt at kunne lide dem, men jeg vil ikke spise på McDonald's igen."

"Jeg var bogstaveligt talt to eller tre bid fra bunden og mærkede noget knase i munden. Jeg havde forventet, at det var et stykke kylling."

"Jeg spyttede det ud, og jeg var tavs i omkring ti minutter. Min kæreste spurgte, hvad der var galt med mig, så jeg bad ham om at se på min wrap og finde ud af, hvad det var, fordi jeg var fuldstændig chokeret over det."

"Han sagde: 'Det er en snegl', og jeg sagde: 'Jeg ved det'. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg vidste ikke, om jeg skulle løbe hen til vasken og kaste op eller være vred."

"Den var i min mund. Jeg knuste den. Den blev knust. Jeg spyttede den ud med det samme, og sneglen kom ud. Det får mig til at føle væmmelse."

"Jeg var paranoid for, om det havde givet mig en form for sygdom, fordi snegle bærer alle slags sygdomme."

"Vi havde også bestilt to cheeseburgere, men kan med sikkerhed sige, at vi ikke spiste dem. De blev smidt i skraldespanden."

Shelby hævder, at hun tog sneglen med tilbage til restauranten, hvor personalet var forbavsede over, hvordan sneglen kunne være endt i indpakningen.

Hun siger, at de lovede at videregive klagen til hovedkontoret, og at de tilbød hende en refusion og et gratis måltid, hvilket hun dog valgte at afvise.

Shelby plejede at besøge McDonald's to gange om måneden, men har lovet sig selv, at hun aldrig vil spise der igen.

"Jeg var fan af McDonald's. De laver ikke gourmetmåltider, men det er hurtige og nemme og ret gode burgere. Men det var det for mig med McDonald's," siger hun.

Hun siger, at hun føler sig heldig, at sneglen var i hendes wrap i stedet for kærestens, da han sandsynligvis ville have antaget, at det var et sprødt stykke kylling og ville være fortsat med at spise.

"Han er den type person, der ville være blevet ved med at spise, hvis han havde følt noget knase, så det var heldigt, at jeg fik den, fordi han ville have slugt det," lyder det.

En talsmand for McDonald's har udtalt sig til The Mirror: "Fødevarekvalitet er af højeste prioritet for os, og vi lægger stor vægt på kvalitetskontrol og følger strenge standarder for at undgå ufuldkommenheder."

"Da kunden gjorde vores restaurantteam opmærksom på denne sag, undskyldte vi straks og tilbød en fuld refusion."

"Vores kundeserviceteam har også været i kontakt med kunden for at undskylde og hjælpe med at finde en løsning."

Anbefalet til dig