Netflix-serien 'The Crown' har været et kæmpe hit. Og nu har Netflix annonceret hvornår den 5. sæson får premiere - og for mange er denne nyhed måske en kende nedslånede.
Premieredatoen er nemlig ikke ligefrem lige om hjørnet. Faktisk skal du vente helt til november 2022, før den nye sæson er at finde på streaminggiganten.
Det er på Twitter, at Netflix afslører nyheden til de mange fans.
Her fortæller Imelda Staunton, der spiller dronning Elizabeth i femte og sjette sæson af hit-serien, at der er premiere i november næste år.
"Forhåbentlig ser jeg rolig, fattet og kompetent ud, men min mave er fyldt med sommerfugle," lyder det fra hende i videoen.
Har vundet store priser
Tidligere har rollen været spillet af Clair Foy og Olivia Colman - men nu er det Imelda Stauntons tur til at indtage rollen som dronning Elizabeth.
Har man set Harry Potter, så kender man også Imelda Staunton, der spillede rollen som Dolores Umbridge.
I femte sæson slår ægteskabet mellem prins Charles og prinsesse Diana for alvor sprækker. Sæson 5 vil bevæge sig op i 90'erne - og det er årsagen til, at mange af skuespillerne skiftes ud, så de følger med tiden.
Første sæson af 'The Crown' udkom i 2016 og siden har serien vundet Emmy- og Golden Globe priser for bedste drama, samt Emmy-priser til blandt andet Olivia Colman og Claire Foy.
Du kan læse mange flere nyheder fra ind- og udland her.