Nu bliver ny Vild med dans-deltager afsløret

24/08/2020

Julie Møller

Værtsparret som står i spidsen for det populære tv-program Vild med dans: Christiane Schaumburg-Müller og Sarah Grünewald Foto: Magnus Eckstrøm/TV 2
Nu løftes sløret for endnu en deltager i årets udgave af Vild med dans.

Mest læste i dag

Hilda Heick, Sara Bro, Merete Mærkedahl og Albert Rosin Harson er allerede blevet annonceret af TV2, som nogle 'af Danmarks modigste dansere', der i efteråret deltager i 17. sæson af Vild med dans.

Nu er en ny kendis klar til at indtage dansegulvet, og denne gang er det sangeren Wafande, der også kommer til at kridte danseskoene.

Det afslører han i et opslag på Vild med dans' Instagram-profil. 

"Endelig er tiden kommet til, at jeg må offentliggøre den lille nyhed, jeg har. Jeg skal simpelthen være med i Vild med dans. Oh yeah. 'I en cha-cha-cha: Wafande! Jeg glæder mig helt vildt. Det bliver nice. Måske jeg kan få de her sambafødder til at gå lidt amok. Vi ses lige pludselig derude!"

Det er hans største bekymring

Til TV 2 siger sangeren, at han glæder sig til at deltage, men han er også nervøs. 

Men at træde ind på dansegulvet er ikke Wafandes største bekymring. Det er derimod dansetøjet.

"Jeg er mest nervøs for tøjet. Det er sjældent, jeg hopper i en stram silkebuks med blonder, men stylisterne er jo pissedygtige, så jeg håber, det bliver godt, siger han til TV2, der står bag det populære program, der får premiere den 2. oktober. 

Wafande er en høj mand på næsten to meter, og han håber på, at få en 'høj dansepartner, og en som han får en god kemi med'.

De 12 professionelle dansere

Det er ikke kun Wafande, der har ønsker, når det kommer til valg af dansepartner. Tv- og radioværten Sara Brof fortæller til Se & Hør, at hun glæder sig og håber på at få en partner, ‘der er tålmodig og som godt kan lide at grine.’

Hvem de to nydansere får til partner er ikke meldt ud endnu, men det bliver i hvert fald en af de 12 professionelle dansere herunder, som TV 2 har afsløret bliver en del af det populære danseprogram, når det ruller over skærmen lige om lidt.

Seks af de professionelle dansere har tidligere vundet konkurrencen, og alle 12 har før deltaget i programmet.

  • Silas Holst: Den 37-årige danser er den mest vindende professionelle danser i 'Vild med dans' med tre sejre, og sammen med skuespilleren Jakob Fauerby blev de det første par af samme køn til nogensinde at vinde 'Vild med dans' i Danmark. Det gjorde de sidste år.

  • Morten Kjeldgaard: 35-årige Morten Kjeldgaard er med for 9. gang, og i 2016 vandt han med bokseren Sarah Mahfoud.

  • Karina Frimodt: 41-årige Karina Frimodt fik sin hidtil bedste placering i 2013. Her blev hun nummer to og dansede med komikeren Uffe Holm. Hun er med for 10. gang. 

  • Asta Björk: Selvom hun er den yngste af de 12  professionelle dansere med sine 22 år, så har hun allerede vundet en gang. Det gjorde hun i sin debutsæson med skuespilleren Simon Stenspil.

  • Michael Olesen: Danseren melder klar til sin 14. sæson, og i 2017 vandt han med skuespilleren Sofie Lassen-Kahlke. 

  • Mille Funk: 29-årige Mille Funk dansede med første gang i 2015 og er i år med for sjette gang. I 2018 fik hun sin bedste placering med skuespilleren Esben Dalgaard, hvor de fik en 3. plads. 

  • Jenna Bagge: Den 31-årige Jenna Bagge er med i sin syvende sæson af 'Vild med dans'. Hun har bl.a. danset med kok og restaurantejer Umut Sakarya, rapperen USO og roeren Rene Holten Poulsen.

  • Mie Martha Moltke: Hun skal være med for 15. gang i år, og dermed er hun den kvindelige professionelle danser, der har deltaget flest gange. I 2007 dannede hun par med skuespilleren Lai Yde. Senere blev de også et par udenfor dansegulvet.  I 2011 fik de sønnen Mio, men gik fra hinanden i 2015.

  • Thomas Evers Poulsen: Den 42-årige danser har været med fra allerførste sæson i 2005, hvor han vandt med skuespilleren Mia Lyhne. Den flittige danser har kun holdt en kort pause, og det betyder, at han er med for 15. gang i år.

  • Martin Parnov Reichhardt: Martin Parnov Reichhart er med for anden gang i år. Sidste år debuterede den 37-årige danser i Vild med dans, hvor han dansede med skuespiller Marie Bach Hansen.

  • Mads Vad: 35-årige Mads Vad er med i sin 14. sæson i år. Han har et imponerende Vild med dans-CV, hvor han kan prale med to førstepladser, to andenpladser og to tredjepladser. De to førstepladser delte han med vejrværten Cecilie Hother i 2010 og med bordtennisspilleren Mie Skov i 2013. 

  • Malene Østergaard: Den 31-årige danser har deltaget i Vild med dans to gange før. Første gang dansede hun med håndboldspilleren Lars Rasmussen, og anden gang var det skuespilleren Thomas Ernst, hun skulle finde rytmen med. 

 

 

Anbefalet til dig