Nu er de favoritter til at vinde 'Vild med dans'

Underholdning
Foto: Shutterstock
Efter fredagens udgave af 'Vild med dans' har et nyt par overtaget rollen som favoritter til at vinde danseprogrammet.

Lige nu læser andre også

I lang tid var Lise Rønne og Silas Holst favoritter til at vinde dette års udgave af 'Vild med dans'.

Efter fredagens udgave af det populære danseprogram, er det ikke længere tilfældet. Her mødte parret stor kritik for deres paso, mens Pernille Blume og Morten Kjeldgaard leverede en flot præstation.

Det har medført, at det nu er den danske elitesvømmer og hendes dansepartner, der er favoritter til at vinde 'Vild med dans'.

Det fremgår af tallene hos Danske Spil, hvor de vurderer, at Pernille Blume og Morten Kjeldgaard har overhalet Lise Rønne og Silas Holst indenom som favoritter til at løbe med sejren i finalen.

Danske Spil har dog ikke helt udelukket, at der er en chance for, at det er Lise og Silas, der løber med sejren. Løber parret med sejren, får man nemlig sin indsats 3,25 gange igen.

Vælger man i stedet at sætte sine penge på, at det er Pernille Blume og Morten Kjeldgaard, der kåres som vindere af årets udgave af 'Vild med dans', får man sin gevinst 2 gange igen. Dermed er det dem, der vurderes som værende favoritter.

Efter fredagens udgave var Silas Holst meget åben omkring det faktum, at han ikke var enig med dommerne i deres vurdering af hans og Lise Rønnes dans. Her fik de bl.a. fortalt, at det de fremførte i højere grad lignede en kamp, end en dans.

På Instagram skrev Silas Holst et kort opslag, hvori han direkte skrev, at han og dommerne ikke altid er enige i deres vurdering af dans. Desuden påpegede han, at en paso skal være en kamp.

Ikke desto mindre har kombinationen af dommernes kritik af Lise Rønne og Silas Holst samt den flotte præstation fra Pernille Blume og Morten Kjeldgaard medført, at det nu er sidstnævnte, der hos Danske Spil vurderes at være favoritter til at vinde.

Anbefalet til dig