Nu er det afsløret: Her er aftenens gæstedommer i 'Vild med dans'

Underholdning
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Blot fordi 'Vild med dans' er blevet flyttet fra fredag til lørdag, skal seerne ikke snydes for en gæstedommer.

Lige nu læser andre også

Det er blevet kutyme for mange faste seere af 'Vild med dans', at de placerer sig foran fjernsynet fredag aften. Hvis de også gjorde det fredag aften, blev de måske skuffede over at se, at der ikke blev danset.

Derimod er 'Vild med dans' blevet rykket til lørdag aften, fordi Danmark spillede EM-kvalifikationskamp mod Slovenien i Parken. Denne kamp endte med en 2-1-sejr til det danske mandskab, som derfor har sikret sig kvalifikation til EM.

Men blot fordi semifinalen i 'Vild med dans' er blevet flyttet til lørdag, betyder det ikke, at seerne bliver snydt for en gæstedommer.

Hvis man har fulgt med i det populære program på TV 2 gennem de seneste år, så er det et velkendt ansigt, der kommer til at sidde ved dommerbordet.

TV 2 har nemlig afsløret, at det er skuespiller Merete Mærkedahl, der lørdag aften kommer til at indtage pladsen som gæstedommer. Hun har selv erfaring med programmet som deltager.

Den 41-årige skuespiller har faktisk så godt kendskab til programmet, at hun i 2020 kunne prale af at vinde hele sæsonen med danser Thomas Evers Poulsen.

Derfor er der naturligvis heller ikke nogen tvivl om, at hun har et fundament at dømme ud fra, når hun lørdag aften skal dele karakterer ud.

I og med, at der er tale om en semifinale, er det kun de bedste af årets par, der fortsat er tilbage. Det betyder, at der selvfølgelig kommer til at være et højt niveau og masser af spænding, når semifinalen løber af stablen lørdag aften.

Med i semifinalen er Özlem Cekic, der danser med Thomas Evers Poulsen, Kasper Fisker, der er partner med Karina Frimodt, Fredrik Trudslev, der har fået Jenna Bagge som dansepartner, samt Mette Sommer, der danser med Morten Kjeldgaard.

Anbefalet til dig