Nu er det bekræftet: Denne dato vender populær TV 2-serie tilbage

Af: Ida Hansson

|

14/06/2023

Underholdning
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu er den nye dato offentliggjort.

Lige nu læser andre også

I hele seks sæsoner har det populære realityprogram 'Diamantfamilien' rullet over skærmen på TV 2 Zulu (nu TV 2 Echo) og TV 2 play.

I serien har vi fulgt 'diamantdronningen' Katerina Pitzner og hendes tre døtre Thalia, Elvira og Ophelia i deres hektiske og luksuriøse liv i blandt andet København og Dubai.

Og nu er det altså bekræftet, at der kommer en syvende sæson, og vi skal ikke vente ret længe, før det første afsnit er tilgængeligt.

Der er sket en del siden den forrige sæson sluttede. Blandt andet er familiens overhoved flyttet til Italien.

"Der er knap to uger til, at huset herhjemme er tomt, bilen solgt og jeg begynder mit nye liv i Italien. En kuffert er i bogstaveligste forstand det eneste, jeg ankommer med.
Jeg glæder mig til at høre lyden, når jeg sætter den på stengulvet i indgangen til den tomme lejlighed, der skal blive mit nye hjem," sådan indledte Katerina Pitzner et opslag på Instagram tilbage i april.

På sin Instagram-profil deler mor-Pitzner jævnligt opdateringer fra sit nye liv i Italien, og nu får fans altså en mulighed for at komme endnu tættere på diamantdronningens liv.

Hvad serien ellers har at byde på vil tiden vise, men mon ikke man kan forvente sig drama, kærlighed, skænderier og masse af grin som i de forrige sæsoner?

Du kan se 'Diamantfamilien' på TV 2 Echo og TV 2 play 28. juni samt på TV 2 Echo den 5. juli. Det skriver SE og HØR.

Anbefalet til dig