Mads Mikkelsen og resten af holdet bag filmen ‘Druk’ har fået en ekstra julegave i år.
Lige nu læser andre
I årets top-10 over mest sete film hos Blockbuster indtager Thomas Vinterbergs ’Druk’ med Mads MIkkelsen i hovedrollen en suveræn førsteplads.
Det skriver Blockbuster i en pressemeddelelse.
Faktisk har filmen, der også vandt en Oscar, været så populær blandt danskerne, at det er den mest streamede film hos Blockbuster nogensinde. Ifølge filmtjenesten kan det hænge sammen med det helt særlige filmår, 2021 har været.
”’Druk’ har taget danskerne med storm og det med god grund. Den er et rørende, livsbekræftende og tankevækkende drama om venskab, frihed, kærlighed – og alkohol. 2021 har på mange måder været et anderledes filmår, hvor biograferne holdt lukket i de første mange måneder og danskerne derfor i særlig høj grad har nydt årets stjernespækkede film hjemme fra sofaen,” siger Louise Stenberg, direktør hos Blockbuster.

Foruden ’Druk’, finder man også flere andre danske titler i årets top-10. Heriblandt den prisvindende ’Retfærdighedens ryttere’, den femte film i afdeling Q-serien ’Marco Effekten’, Anders Matthesens ’Ternet Ninja’ og actionfilmen ’Shorta’.
De 10 mest streamede film hos Blockbuster i 2021
Læs også
1. Druk
2. Retfærdighedens ryttere
3. Marco effekten
4. Ternet Ninja
5. After we collided
Læs også
6. Shorta
7. Wrath of Man
8. Tenet
9. The Little Things
10. The Marksman
Læs også
Kilde: Blockbuster.