Nu melder Netflix ud: Vi lukker ned

Underholdning
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den verdensomspændende streamingtjeneste har afsløret, at det nu er helt slut.

Lige nu læser andre også

Netflix har faktisk været en forretning i flere år, end de fleste er klar over. Det er dog ikke altid deres streamingtjeneste, der har været deres primære forretning.

Derimod så virksomhedens dagens lys for omtrent 25 år siden, hvor de fik den idé at tilbyde udlejning af DVD-film, som blev omdelt med posten. På den måde kunne man slippe for en tur forbi den fysiske Blockbuster-butik eller lignende.

Det har fortsat været en del af deres forretning, selvom det primært har været deres streamingtjeneste, der har fået deres fokus.

Udlejning af DVD-film er derfor blevet en mindre og mindre del af deres forretning, hvilket de nu har besluttet sig for at tage konsekvensen af.

Ifølge Ekstra Bladet har den amerikanske virksomhed besluttet at lukke ned for denne del af forretning. Derfor har deres amerikanske kunder den 29. september modtaget de sidste lejede DVD-film med posten.

Mange amerikanere har i årevis benyttet sig af denne tjeneste, der gik ud på, at de kunne leje film på Netflix' hjemmeside. De lejede DVD-film blev sendt med posten sammen med en retur-konvolut, så de nemt kunne sendes retur igen.

Det var den foretrukne løsning for mange, men i takt med, at streamingtjenesterne har vundet frem, har de fleste droppet at leje DVD-film.

Selvom de nu har besluttet sig for at lukke ned for denne gren af forretningen, betyder det bestemt ikke, at det ikke har været en succes. I alt 5,2 milliarder DVD-film er blevet udlejet og sendt med posten, siden Netflix' spæde start.

Netflix har desuden selv afsløret, at det var filmen 'Beetlejuice' med Alec Baldwin, Geena Davis og Michael Keaton fra 1988, der var den første film, der blev sendt afsted. Det skete tilbage i marts 1998.

I 2011 kunne Netflix sætte en helt vanvittig rekord, da de i løbet af en enkelt dag sendte hele 4,9 millioner film afsted med posten.

Anbefalet til dig