Er du fan af TV 2-formatet ’Stormester’, så kan du godt begynde at glæde dig.
Der er nemlig ikke mange dage til, at fem vindere fra de første sæsoner vender tilbage i en helt ny sæson, som har titlen ’Stormester – Vindernes vinder’.
"Nu kan du godt begynde at glæde dig," skriver TV 2 Danmark og TV 2 Play i et opslag på Instagram og fortsætter:
"Vi har sat fem tidligere Stormester-vindere sammen til den ultimative kamp om at blive vindernes vinder!"
Sammen med teksten har TV 2 Danmark og TV 2 Play også delt et billede, der afslører de deltagere, som man kan glæde sig til at opleve i ’Stormester – Vindernes vinder’.
De fem deltagere er: Den tidligere X Factor-vært Sofie Linde, sangeren Annika Aakjær og komikerne Christian Fuhlendorff, Jonas Mogensen og Victor Lander, der blandt andet været vært på TV 2-programmet Lego Masters.
Og Lasse Rimmer kommer selvfølgelig til at styre slagets gang som stormester og ved sin side har han sin assistent, Mark Le Fêvre.
’Stormester – Vindernes vinder’ har premiere den 28. oktober på TV 2 Play og på TV 2 den 4. november.