Ny sæson af Date mig nøgen – mød deltagerne her

Underholdning
Foto: Tv2 Zulu
Snart ruller sæson 2 af det populære datingprogram, Date mig nøgen, over skærmen – et program der sidste år fik stor omtale i medierne på grund af de kontroversielle indhold og de mange komiske situationer, der opstår under programmet.

Lige nu læser andre også

Date mig nøgen er tilbage den 28. oktober, og vært Ibi Makienok står klar til at byde velkommen til nye nøgne kroppe. Sidste år fik programmet stor opmærksomhed, og det forventes heller ikke at denne sæson går ubemærket hen.

”Ass man” og sød tissekone

”Der har hun også en sød tissekone,” siger en af årets deltagere i traileren til sæson 2 af Date mig nøgen. Hvad det betyder, må man nok se nærmere i programmet, men det er netop indbegrebet af den pinlige stemning der kan opstå. De lumre kommentarer står i kø, og værten Ibi Makienok spiller også kækt med på de mange kommentarer.

”Jeg er en ”ass man”,” siger næste deltager, og straks popper deltagernes numser op i bokse på skærmen. Der bliver altså gået tæt på detaljerne, og intet er overladt til fantasien.

Folk er søde

I sidste sæson var deltagerene meget rosende over for hinandens kroppe, og det blev derfor ikke på samme måde en udstilling af deltagerne, som man ser i andre reality programmer.

Deltagerne stod som de var skabt, og blev afsløret stykke for stykke, og de blev vurderet på alt fra fødder, til bryster, kønsdele og tatoveringer. Til sidst afsløres ansigtet, som også kommer under hård vurdering. Men folk sagde ikke negative ting, og holdt sig til at rose de ting, de nu synes, at der var at rose.

Strammeste sild vinder

Selvom deltagerene var søde og rosende over for hinanden i sidste sæson, så var der en klar tendens til, at de mest overvægtige blev valgt fra først. Tilbage stod dem med strammeste kroppe, og der var det så ansigtet, der i sidste ende afgjorde, hvem der kom på date.  

Se traileren til årets program her og mød årets deltagere.

Anbefalet til dig