Siden den første film har der ikke været noget, der kunne stoppe Fast & Furious. Filmene trækker stadigvæk massive mængder folk i biografen verden over, hver eneste gang en ny har premiere. I løbet af de seneste film er antallet af helte og skurke, der spiller en rolle for historien, dog vokset stødt, og nu får to af dem deres egen film. Nemlig Dwayne "The Rock" Johnsons militærmand Luke Hobbs og den småkriminelle Deckard Shaw, der spilles af Jason Statham.
I den nye film bliver de to fjender tvunget til at indgå en alliance, da en gentisk modificeret skurk truer verdensfreden. Og hvem bedre til at ordne det end Hobbs & Shaw? En ting er sikkert. Der er ikke sparet på effekterne, hvilket man også kan se i den nyeste trailer, som er den sidste, inden filmen får premiere i danske biografer 1. august i år.
Du kan se traileren til Fast & Furious Presents: Hobbs & Shaw lige her: