Selvom man ikke kan spille med de nye kort til turneringer, så kunne man sagtens forestille sig, at den nye serie, der udgives i forbindelse med en velgørenhedskampagne, kunne blive samleobjekter for fans af Magic: The Gathering.
Serien, der er et crossover af Magic og My Little Pony kaldes Ponies: The Galloping, og alt provenuet går til børnehospitalet i Seattle. Pengene samles ind spilinitiativer på hospitalet og håbet er selvfølgelig, at serien bliver et stort hit blandt fans af både Magic: The Gathering og My Little Pony.
For de interesserde kan man købe kortene fra den 22. oktober på HasbroPulse.com. Kortene får sølvkant og sælges sammen med en matchende playmat.
Tidligere har Hasbro lavet andre crossovers blandt andet i forbindelse med HasCon i 2017, hvor der blev lavet crossovers med Dungeons and Dragons, Transformers og Nerf.
Det er kortdesigneren Chris Mooney, der har været involveret i udviklingen af Pony: The Galloping. Han udtaler, at teamet altid er begejstrede, når de får muligheden for at udvikle kort til projekter som disse.
De tre kort, der er udviklet er tegnet af kunstnerne Andrea Radek, Jennifer L. Meyer , og John Thacker. John Thacker har tidligere tegnet kort til Magic: The Gathering.
Om nogen af kortene sniger sig ind i kitchen-table-magic eller Commanderdecks må tiden vise.