Opdagede utroskab før drømmebryllup: Så tog han brutal hævn

11/08/2022

Thea Andersen

Foto: Douyin/56728279882
En brudgom opdagede før sit drømmebryllup, at hans kone var ham utro - og valgte at tage hævn ved brylluppet.

Mest læste i dag

Ikke nok med, at hans brud havde været ham utro. Den mand, som hun havde været ham utro med, var endda en del af familien.

I stedet for at gøre, hvad de fleste ville have gjort, så valgte han ikke at aflyse brylluppet. Han valgte derimod at udnytte dagen til at ydmyge sin brud foran familie og venner.

Under bryllupsfesten havde parret fra Kina planlagt at vise en video med deres minder. I stedet blev der afspillet en video, der formentlig vil få de fleste til at krumme tæer.

På videoen, der blev afspillet foran familie og venner, kunne man se bruden kysse en anden mand i et soveværelse.

"Så du tror, ​​jeg ikke vidste det her?," råbte brudgommen i sin hævnaktion.

Det er blevet beskrevet, at bruden blev helt rød i ansigtet og hun kastede sin buket efter brudgommen, mens deres gæster skyndte sig hen til scenen for at adskille parret.

Det skriver Daily Star.

Ifølge mediet har kvinden haft en affære med sin svigerindes mand.

Videoen har bredt sig som en steppebrand på Douyin, som er den kinesiske version af TikTok, og flere har rost brudgommen for "den bedste hævn" nogensinde.

"Det må være en lettelse for ham - at have holdt dette for sig selv hele tiden og ventet på dette øjeblik," skrev en.

Dog var der nogle, der mente, at det ikke var "værd at ofre et drømmebryllup" for at afsløre sin utro brud.

Parret fra Kina endte ifølge Daily Star med at blive skilt.

Foto: Douyin/56728279882

Anbefalet til dig