Par fra 'Landmand søger kærlighed' deler stor nyhed

14/02/2023

Ida Hansson

Foto: Shutterstock
Nu afslører parret en stor nyhed.

Mest læste i dag

Stine Marthine Pedersen og Niels Pors tabte sit hjerte for hinanden i det populære underholdningsprogram ‘Landmand søger kærlighed’ tilbage i 2020. 

Og nu har de fået en lille datter. 

Sådan lyder meldingen fra Stine i et opslag på hendes Instagram-profil, hvor hun også viser et billede af sin datters lille hånd. 

Men i opslaget lægger hun ikke skjul på, at det både var hendes værste og bedste dag i hendes liv: 

“Vores lille pige havde været på trapperne i halvandet døgn, da der pludselig blev taget beslutning om akut kejsersnit. Det må være det værste jeg nogensinde har prøvet, ikke nok med at vi i situationen selvfølgelig var bange og bekymrede virkede den bedøvelse jeg fik lidt mere effektivt end de havde forventet”, skriver Stine Marthine Pedersen, der på grund af bedøvelsen hverken kunne mærke sine arme eller fingre og som også havde svært ved at trække vejret. 

Desuden skriver hun også følgende: 

“Niels og lillepigen blev efterfølgende kørt på neonatalafdelingen, imens jeg blev kørt til opvågning og var fuldstændig ved siden af mig selv. Det går bedre nu, lillepigen er udskrevet til barselsafdelingen, hvor jeg stadig er indlagt, Niels er her også”. 

Men efter omstændighederne har de tilsyneladende godt, og de glæder sig til at komme hjem igen: 

“Vi er selvfølgelig enormt glade for den hurtige indgriben og at vi er blevet forældre til den smukkeste lille pige. Men nu glæder vi os også til at komme hjem i trygge omgivelser igen”, slutter hun opslaget.

'Vi er selvfølgelig enormt glade for den hurtige indgriben og at vi er blevet forældre til den smukkeste lille pige. Men nu glæder vi os også til at komme hjem i trygge omgivelser igen', slutter hun opslaget.

28. maj 2020 var parret på romantisk weekend i 'Landmand søger kærlighed', 29. maj 2021 friede Niels til Stine og 28. maj 2022 blev parret gift. 

Anbefalet til dig