Pernille Rosendahl taler ud: Frygter utroskab

Af: Ida Hansson

|

03/05/2023

Underholdning
Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
Forholdet mellem Pernille Rosendahl og Kristian Jensen startede med 'forbudt kærlighed'.

Lige nu læser andre også

Tilbage i september 2022 afslørede parret, at de skulle giftes. Efter en turbulent tid og med meget opmærksomhed i medierne, kunne de endelig vise deres blomstrende kærlighed frem.

Deres forhold til hinanden har dog ikke altid været helt 'lovligt'. Kristian Jensen var nemlig stadigvæk gift med sin daværende kone, da der opstod kærlighed mellem ham og Swan Lee-sangerinden Pernille Rosendahl.

I podcasten "112 for knuste herter" fortæller sangerinden nu, at starten på deres forhold til hinanden gjorde, at de ikke kunne tillade sig at være rigtig forelskede. At der altid lå et mørke over deres kærlighed til hinanden.

"Vi har aldrig rigtigt har haft den der blomstrende forelskelse. Der har hele tiden ligget et mørke hen over kærligheden. Det prøver vi lidt i dag – nogle gange tillader vi os selv at være forelskede," siger hun i podcasten ifølge SE og HØR og fortsætter:

"Det tror jeg bare er en præmis mellem os, at det startede på en rigtig uheldig måde, som ingen af os har det særlig godt med."

Hun fortæller også, at hun i perioder har tænkt på, om det måske kunne ske igen. Derfor har hun og Kristian Jensen en 'pagt'.

De har lovet hinanden, at man skal sige til den anden, hvis man pludselig bliver interesseret i et andet menneske.

Kristian Jensen har sammen med sin tidligere kone Trine Overmark Jensen tre sønner. Også Pernille Rosendahl har en søn fra et tidligere forhold med musikeren Johan Wohlert.

Hvis du vil lytte til podcasten, kan du trykke her.

Anbefalet til dig