Peter Ingemann afslører: Nu vender han tilbage

28/01/2021

Sarah Steenfeldt

Peter Ingemann er især kendt fra TV 2 programmet Størst. I et afsnit besøger han blandt andet verdens største jernmine i Kiruna, i Sverige. Du kan se Størst på TV 2 Play. Foto: Heartland / TV 2
Nu løfter tv-værten sløret for hvad der venter seerne den nærmeste fremtid.

Mest læste i dag

Er du vild med at følge Peter Ingemann, når han drager afsted på sin Puch Ponza? Så er der godt nyt, for han har endnu en gang startet knallerten til et nyt eventyr. Denne gang går turen til Fyn og øerne omkring. 

Senest har vi kunne følge med i Peter Ingemanns tur på knallert, blandt andet til Færøerne og en tur på knallert rundt i hovedstaden. 

Det nye program er i syv afsnit og blev optaget i 2020. Det første afsnit ruller over skærmen den 9. februar og har titlen "Ingemann, Fyn og Lolland-Falster. Det fortæller han til BILLED-BLADET

I programmet kommer seerne blandt andet til at komme med på besøg hos Jim Lyngvild, hvor Peter Ingemann for en kort stund bliver til en viking.

Jim Lyngvild inviterer Peter Ingemann indenfor på sin vikingeborg, hvor han serverer citronmåne og får lokket Peter til at få taget fotos som ægte viking. Heartland / TV 2

Nyt projekt sat i gang

Tv-værten afslørede også for nylig, at han er i fuld sving med, at skrive en ny bog. Det har han afsløret på sin Instagram-profil:

"Forfatter med corona-hår, hører stemmer! En semi-autentisk bog (mere autentisk end semi) om familie-bodegaen, “Den Gyldne Hest” i Silkeborg og dens herlige klientel," indleder han sit opslag og uddyber, at håbet er at bogen udkommer til jul - som en form for en "brun bodega-julekanlender", lyder det fra ham i opslaget.

"Bogen kommer, hvis alt går vel ud til jul. Ja, det bliver en brun bodega jule-kalender uden nisser og trolde, men med masser af sex og sprut og hessian....Nu må vi se om der er interesse for den. Den får i hvert fald fuld gas, jeg hygger mig voldsomt og det overrasker mig, hvor lidt jeg egentlig behøver at digte," skriver han. 

Første afsnit af Ingemann, Fyn og Lolland-Falster har premiere på TV 2 tirsdag den 9. februar kl. 20.00.

 

 

 

Anbefalet til dig