Populær TV 2-serie vender endelig tilbage: Her er premieredatoen

Underholdning
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den populære TV 2-serie vender endelig tilbage med en ny sæson, der får premiere på TV 2 Play den 7. maj.

Lige nu læser andre også

Tv-serien 'Sommerdahl' med Peter Mygind i hovedrollen har været et stort hit for TV 2. Serien har kørt i tre sæsoner, og nu har TV 2 afsløret, at en fjerde sæson får premiere inden længe.

Det betyder også, at Dan Sommerdahl inden længe vender tilbage med 'nye mord og nye hemmeligheder'. Den fjerde sæson af den populære krimiserie vender nemlig tilbage til TV 2 Play fra 7. maj og til TV 2 Charlie fra 14. maj.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

I fjerde sæson skal Dan være morfar, og det er en rolle, som optager ham næsten lige så meget som den rolle, han har på politistationen. Og som altid har han nok at se til.

"Som altid har den erfarne efterforsker begravet sig i arbejde og forsøger ihærdigt at kompensere for, at den kriminelle fiskehandler Otto bliver løsladt på grund af manglende beviser," skriver TV 2.

Dans ekskone, Marianne Sommerdahl, der nu danner par med Flemming, har stadig et indgående kendskab til den garvede politimand, og hun er derfor meget bekymret for sin eksmand ve og vel.

Af denne grund beslutter hun sig - sammen med Flemming - for, at der skal ske noget på kærlighedsfronten for Dan, hvilket de vil hjælpe ham med. Ifølge TV 2 får han da også opmærksomhed fra kystvagten Josefine.

"Den charmerende kystvagt Josefine viser interesse for Dan, men er hun virkelig den nye, store kærlighed, han har ventet på? Marianne og Flemming er glade på Dans vegne, da han endelig overgiver sig til kærligheden og indleder et forhold til Josefine. Glæden er dog kort, for snart får de mistanke om, at noget ikke er helt, som det tager sig ud. Er Dans nyfundne lykke alligevel for god til at være sand?" skriver TV 2.

På stationen er der også sket ting og sager, da Svend har gjort alvor af sit ønske om at gå på pension. Det betyder, at politiassistent Nadia, der spiller af Lise Baastrup, vender retur til stationen i Helsingør, hvor hun bliver Benjamins fast makker.

Mordsagerne i den nye sæson af 'Sommerdahl' kredser om både mobning, alkoholisme, handicap og religion. Og ifølge TV 2 er der lagt op til, at politienheden får travlt, og at de kommer rundt i hele Helsingør.

Anbefalet til dig