Der er mange, der har været vant til at blive mødt af Ellen Nybo, når de har tændt for TV 2 for at se vejrudsigten.
Sådan har det været i mange år, men inden længe vil det ikke længere være tilfældet. Det skyldes, at hun forlader kanalen i oktober, og derfor er færdig med jobbet som vejrvært.
Allerede tilbage i maj besluttede hun at tage imod en frivillig fratrædelse. Det betyder, at hun stopper helt på tv-kanalen, hvor hun har været i 11 år.
Dette har hun ifølge SE og HØR afsløret i et opslag, som hun har delt på mediet LinkedIn.
"Efter 11 sjove, lærerige og gode år som vært og journalist på TV 2 vil jeg nu prøve noget andet," skriver den 41-årige Ellen Nybo i sit opslag.
Selvom der er få måneder til, at hun stopper som vært på TV 2, er der endnu ikke planer for fremtiden.
Derfor har hun endnu ikke sikret sig et nyt job. Det fortæller hun i sit opslag, hvor hun også udtrykker, at hun er en person, der foretrækker at have en plan.
Alligevel ser hun positivt på sin situation, da hun forventer, at en mulighed kommer til at byde sig på et tidspunkt.
"'Hvad skal du så"', spørger alle. Og ved I hvad – jeg ved det faktisk ikke. For en der ellers altid har planer og generelt føler, at man bør have en plan, så er det lidt en øvelse at sige højt. Men jeg tænker, at der nok opstår noget hen ad vejen, og jeg er spændt på at finde ud, af hvad det bliver," skriver hun.
Ellen Nybo slår naturligvis også fast, at hun er åben for at tale med folk, der har noget at tilbyde hende på den jobmæssige front.
"Indtil videre har jeg fået muligheden for en dejlig lang tænkepause, og jeg vil hellere end gerne mødes til de der berømte kopper kaffe undervejs," lyder det fra hende.