Populært program vender tilbage: Her er det stjernespækkede hold

28/04/2023

Nicolai Busekist

Foto: Warner Bros. Discovery/Pressefoto
Det populære tv-program vender endelig tilbage, og denne gang er det med et stjernespækket hold af deltagere.

Mest læste i dag

I løbet af de seneste år har det været et af de mest populære program på dansk tv. Derfor er der også mange, der har set frem til, at en ny sæson af 'Over Atlanten' ville rulle over skærmen.

Nu har Warner Bros. Discovery, der står bag det populære program, endelig løftet sløret for, at de sender et nyt hold af kendte danskere ud på et eventyr, hvor de skal krydse Atlanterhavet.

Det er fjerde gang, at en gruppe danske kendisser bliver sendt ud på en vild rejse på tværs af Atlanten, og denne gang er det et meget blandt hold, der bliver sendt afsted.

Holdet kommer til at består af de følgende seks deltagere: tv-vært Sarah Grünewald, Rosa Kildahl fra Den Store Bagedyst og Vild med Dans, musiker og rapper Branco, YouTube-stjerne Rasmus Brohave, skuespiller Jonathan Harboe samt kok Nikolaos Strangas.

Pil Gundelach Brandstrup, der er Nordisk programdirektør hos Warner Bros. Discovery, fortæller, at de selv mener, at de har formået at sammensætte et cast, der er meget forskelligartede.

"Vi ser frem til endnu engang at tage vores seere med på den absolut mest intense og nærværende oplevelse indenfor sin genre. På en lille båd midt på Atlanterhavet er der ingen pauser og ingen mulighed for at gemme sig, og netop her skrælles civilisationens fernis bort, og vi møder deltagernes autentiske jeg," siger hun i en pressemeddelelse, og fortsætter:

"I sæson 4 af Over Atlanten har vi formået at sammensætte et meget forskelligartet cast, som jeg er sikker på vil skabe nogle særegnede oplevelser både for dem selv og seerne."

Den rute, som de seks deltagere begiver sig ud på i programmet, er blevet planlagt af Jesper Bank. Det estimeres, at overfarten kommer til at tage mellem 16 og 18 dage, alt afhængigt af vind og vejr.

Den fjerde sæson af 'Over Atlanten' vil blive sendt på Kanal 5 samt være tilgængelig på streamingtjenesten discovery+.

Anbefalet til dig