Puk Elgård overrasker med ny piercing: Se den her

23/03/2023

Ida Hansson

Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix
Tv-værten havde bare brug for, at der skulle ske noget.

Mest læste i dag

Puk Elgård er en kvinde, der aldrig har været bleg for at vise, at hun tør at være anderledes. Det har hun gennem tiden vist med outfits og looks, der har fået hende til at skille sig ud fra mængden.

Og det er helt afgjort ikke noget, der har ændret sig med tiden. Derimod er hun stadig en kvinde, der tør at gøre, hvad hun vil - også selvom det måske ikke er alle, der har et positivt syn på det.

Dette har den i dag 55-årige Puk Elgård, der blandt andet er kendt for sin rolle som vært på 'Aftenshowet' på DR1, endnu engang formået at sætte en tyk streg under.

I et opslag, som hun har delt på det sociale medie Instagram, har hun nemlig afsløret, at hun har valgt at foretage en ganske markant forandring af sit udseende. Mere konkret har hun afsløret, at hun har fået en ring i næsen.

"Jaja! Jeg har en ring i næsen og jeg glemte at spørge Instagram om lov. Jeg gør lige hvad jeg vil og det har jeg altid gjort," skriver Puk Elgård, der også selv gør det meget klart, at hun ikke går op i, hvad andre fortæller hende.

Og netop det faktum, at hun tør at være sig selv, er noget, som hun bliver hædret for i kommentarsporet.

"Jeg vil være dig når jeg bliver stor, Puk," lyder det blandt andet fra Lise Vandborg, der er kendt fra programmet 'Nybyggerne'.

"Tænk hvis folk evnede at mobilisere samme engagement i verden som i kritik på Some… vilde være vildt," skriver Kristian Bech, der er kendt fra bl.a. programmet 'Som sunket i jorden', som henvender sig til dem, der kritiserer Puk.

Gennem tiden har Puk Elgård været vært på et væld af programmer, ligesom hun også har udgivet flere bøger. Hvis du ønsker at se opslaget og dermed også den ring, som den kendte tv-vært har fået i næsen, så kan du finde det her.

Anbefalet til dig