Fredag aften var 'Vild med dans' igen på programmet. I årets udgave danser Silas Holst med Lise Rønne, og fredag aften dansede parret, der hos flere bookmakere er blandt favoritterne til at vinde årets udgave af danseprogrammet, en paso.
Det var dog ikke en dans, der faldt i god jord hos dommerne, som blandt andet sagde, at det lignede mere en kamp, end en dans. Anne Laxholm gik endda så langt at sige, at hun var 'skuffet' over dansen, der blev fremført af Silas Holst og Lise Rønne.
Efterfølgende har den populære danser, der har vundet 'Vild med dans' tre gange i hhv. 2011, 2014 og 2019, givet udtryk for sin utilfreds med dommernes kritik. Det har han gjort i et opslag på Instagram samt til flere medier.
I sit opslag på Instagram giver han udtryk for, at han mener, at der ikke var noget galt med deres dans. Derimod mener, at han de dansede 'en 100% ren paso'. Samtidig fremhæver han, at de ikke satte et skridt forkert, men at det gik præcis, som de havde øvet den.
"I min optik dansede vi en 100% ren paso. Den gik præcis som vi havde øvet den," skriver Silas Holst på Instagram.
Han giver derudover også direkte svar på dommernes kritik, da han fremhæver, at det at danse en paso er en kamp.
Desuden bruger han også sit opslag til at understrege, at han og dommerne tilsyneladende ser forskelligt på dans, hvilket også gør sig gældende i dette tilfælde, hvor de altså ikke er enige om, hvorvidt Silas Holst og Lise Rønnes paso var en god paso.
"En paso ER en kamp! Dommerne var ikke vilde med det. Men dommerne og jeg ser tit dans forskelligt," skriver han også på Instagram, og fortsætter: "Vi håber at I derhjemme kunne lide det."