Parret mødte hinanden, da de var med i programmet 'Date mig i et døgn', og det slog gnister mellem de to unge deltagere.
Kort efter programmet var slut fandt parret ud af, at Ida var gravid. Det skriver Ida i et rørende opslag på sin Instagram.
"It ended..En gang var jeg i tvivl. Det er jeg ikke længere," sådan indleder Ida sit opslag, som er fyldt med hjerter og kærlighed fra følgerne- kendte og ukendte.
"Det sidste stykke tid har været noget af det hårdeste, som jeg har oplevet. En kærlighed, som jeg ikke har oplevet før nåede at blomstre, men blev taget fra mig igen.. For noget tid siden fandt jeg ud af, at jeg var gravid. Det var en følsom opdagelse. Jeg delte den med Alexander. Det var svært at forholde sig til, da det kom bag på os begge. Tankerne i chokket kom meget som “vi kan da ikke være forældre nu. Men følelserne voksede i os begge," fortsætter hun.
Hun fortæller videre, at parret på var på et event, hvor hun fik det rigtig dårligt. De kørte på hospitalet, hvor hun blev indlagt og havde indre blødninger.
Det var en frygtelig oplevelse for begge to, men Ida fortæller, at det især var svært for Alexander, da han sad på sidelinjen og intet kunne gøre. Ydermere måtte Alexander ikke blive og sove på stuen sammen med Ida, så han valgt at sove på gulvet ved siden af hendes seng.
Parret blev næste dag udskrevet, men gik fortsat til kontroller. Og ved en undersøgelse kom der en hjerteskærende besked fra lægen.
De havde mistet deres barn.
"En sorg som jeg ikke har oplevet før. Så smertefuldt, selvom vi aldrig nåede at møde dig.. Selvom vi nu har fået en afklaring, og jeg nu har det fint fysisk, så skal jeg nu leve i en hverdag, som jeg faktisk var klar til at vende. Og det er svært. Heldigvis har jeg verdens bedste støtte og kæreste, og vi er nu mere bevidste på, hvad der ønskes for fremtiden. Vi håber også på, at vi en dag får chancen igen. Men for nu, så er det en healningsproces, som forhåbentlig gør os endnu stærkere," skriver hun til sidst i opslaget.
Vi her på redaktionen sender en masse tanker til parret i denne svære tid.