Remee og Mathilde har forskellige behov og ønsker. Faktisk er de så forskellige, at de ikke længere kan bo sammen.
Derfor har det celebre par besluttet at få to boliger, og derfor også flytte hver for sig. Det afslører parret i deres tv-program 'Remee & Mathilde', som kan streames på discovery+.
Fremover vil parret derfor både have en stor lejlighed i København K med udsigt over Kongens Have, hvilket er Mathildes ønske, og en stor villa i Nordsjælland, som Remee har forelsket sig i.
"Vores ønsker og behov er ligesom bare naturligt gået i forskellige retninger, og det er så det, vi har handlet på nu, kan man sige. Så får jeg den lejlighed, som jeg ønsker mig, og som jeg føler, er det bedste, og han får det hus, som han ligesom har ønsket sig, og så må vi jo bare se, hvordan og hvorledes vi får det til at fungere. Det vil tiden jo kun vise," fortæller Mathilde i det seneste afsnit af 'Remee & Mathilde'.
Remee, der bl.a. er kendt for sin rolle som 'X Factor'-domme, har svært ved at få armene ned over at være flyttet ind i den store herskabsvilla. Den store villa i Nordsjælland er ikke helt ukendt for alle. Den har nemlig været brugt at optage sæson fem af 'Ex on the Beach'.
"Det er hende, der er kaptajn på lejligheden. Det andet er jo også et projekt, hvor jeg ikke ved, om det varer et halvt år, og de sælger huset, eller om det varer i ti år," fortæller Remee, hvorefter han slår fast, at han 'elsker det'.
Selvom Remee og Mathilde har besluttet at få hver sit sted, er det ikke ensbetydende med, at de ikke længere danner par. Det er heller ikke ensbetydende med, at de ikke kommer til at bruge tid sammen.
Parret kommer nemlig fortsat til at være meget sammen både i lejlighed og hus, forsikrer Mathilde, inden hun fortæller, at hun vil brug huset som et fristed.
"Jeg ser det (huset, red.) mere som et fristed, hvor hvis man er træt af byen, kan man komme der. Han ser jo det kommercielle i det, og at det er et megafedt projekt, han er i gang med at lave," runder hun af.