Robinson Ekspeditionen vender tilbage med nyt twist: Aldrig set før

Underholdning
Foto: NENT Group
I aften blænder TV3 op for den 22. sæson af Robinson Ekspeditionen - og det bliver med et helt nyt twist.

Lige nu læser andre også

Det er 22. gang, at 22 danskere tager afsted på deres livs eventyr. De er blevet særligt udvalgt blandt tusinde ansøgere til at prøve kræfter med nyt og uprøvet land.

Faktisk er der flere elementer der er nye i denne udgave. 

Efter et årti på Filippinerne er lokationen nemlig skiftet ud med Den Dominikanske Republik midt i det Caribiske Hav.

"Vi fik en unik chance for at prøve noget nyt, og da både klimaet i optageperioden samt infrastrukturen, matchede vores behov, blev det Den Dominikanske Republik," siger Kenneth Kristensen, der er programdirektør hos NENT Group, og fortsætter:

"Vi har været meget glade for den nye lokation, der har givet denne sæson noget særligt, da der også er større rigdom af naturlige fødevarer og flere fisk i havet, som deltagerne kan fange."

Aldrig set før i Robinson 

Men det er ikke det eneste der er anderledes, når Jakob Kjeldberg råber "Sæt i gang!".

Der møder nemlig deltagerne noget helt nyt, allerede ved programmets spæde start. 

I år bliver deltagerne nemlig ikke delt ind i hold af produktionen - i år skal deltagerne selv inddele sig i hold. 

Det skriver SE & HØR

Derfor er der også allerede lagt op til intriger og splid.  

"I vil elske at hade dem," lyder det fra Jakob Kjeldbjerg om dette års 22 deltagere. 

Deltagerne kommer til at kæmpe med og mod naturen, sig selv og hinanden. Sulten vil tære på deres kræfter, sind og overskud og savnet til dem derhjemme vil gøre livet i den barske natur ekstra hårdt.

Du kan se Robinson Ekspeditionen mandag kl. 20.00 på TV 3 og Viaplay. 

 

 

Anbefalet til dig