Rygterne har svirret: Nu sætter Mille Dinesen ord på kærligheden

Af: Lucas Andreas

|

27/06/2024

Underholdning
Foto: Tine Harden/TV 2
Foto: Tine Harden/TV 2
Mille Dinesen har været single siden 2020.

Lige nu læser andre også

Bag begge de sjove karakterer Rita fra 'Rita' og Eva fra 'Jagtsæson', står den populære skuespiller Mille Dinesen.

Men hvor hun på skærmen ofte spiller personer, hvor man til tider får lidt for mange private og intime detaljer, er Mille Dinesens eget privatliv en anden sag.

Hun er nemlig en smule mere reserveret, når det kommer til hendes eget kærlighedsliv, men alligevel har Ekstra Bladet fået hende i tale om netop kærlighden.

Avisen.dk har tidligere skrevet om en ny mand i Dinesens liv, men stjernen har endnu ikke bekræftet noget om sin mulige nye romance.

Da Ekstra Bladet møder hende til præsentationen af 'Graverne', en ny serie fra TV 2, forsøger de at få hende til at afsløre mere om sit privatliv.

Skuespillerinden smiler lunt, da spørgsmålet om hendes hemmeligheder bringes op, men hun holder kortene tæt til kroppen.

"Jeg tror, vi alle har hemmeligheder," siger hun med et glimt i øjet og understreger sin vilje til at beskytte sit privatliv.

Dinesen afviser ikke direkte, at hun har en ny kæreste, men hun ønsker heller ikke at tale om det på nuværende tidspunkt. "Jeg vil rigtig gerne tale om det, men det bliver ikke i dag. Vi snakker om arbejde i dag," siger hun.

Delte billede med mandlig hånd på låret

Rygterne om en ny kærlighed fik for alvor næring, da Dinesen i maj delte et billede på Instagram, hvor en mandlig hånd hviler kærligt på hendes lår under en romantisk tur til Rom.

"Vi er bogstaveligt talt rullet hjem til DK igen. Med maven fuld af dej og øjnene fyldt med smukhed," skrev hun til billedet, som du kan se i bunden af artiklen.

Tidligere har Mille Dinesen været sammen med Thomas Busch, som hun har en søn med, men parret gik hver til sit i 2020.

Anbefalet til dig