'Vild med dans' har en særlig stjerne hos mange danske tv-seere.
Den 21. udgave af programmet skal snart til at gå i gang, men der er stadig stor mystik om, hvem der skal deltage i sæsonen, og faktisk også om hvem der skal være vært efter Sarah Grünewald.
TV 2 har ikke meldt noget klart ud endnu, men rygterne svirrer, og nu viser det sig, at dansk medie kan afsløre den første deltager af det populære underholdningsprogram.
SE & HØR erfarer nemlig, at Rasmus Staghøj er den første deltager i danseprogrammet.
Selvom seerne har savnet hans beroligende stemme under årets Tour de France, viser det sig nu, at Rasmus Staghøj langt fra er færdig med at skinne på TV 2.
Efter at have hjulpet danskerne godt i gang med dagen på ‘Go’ morgen Danmark’, tager han nu et skridt videre til en af kanalens mest elskede programmer.
Det bliver en spændende overgang fra cykelsport til dansens verden for den 39-årige TV-vært.
Rasmus Staghøj har endnu ikke kommenteret sin kommende deltagelse i "Vild med dans," men hvis rygterne taler sandt, kan danskerne godt begynde at glæde sig.