Sæsonpremiere på Badehotellet: Det så du ikke på tv

02/02/2021

Sarah Steenfeldt

Mike Kollöffel/TV 2
Mange forventningsfulde fans sad bænket foran tv'et i går, da første afsnit af Badehotellets ottende sæson rullede over skærmen.

Mest læste i dag

Mange har ventet længe - og langt om længe var der endelig gensyn med Amanda, hr. Weyse, Stuepigerne og blandt andet også hr. og fr. Madsen. I gårsdagens afsnit er ægteparret blandt andet hoppet en tur i bølgen blå. 

De to hygger sig som to turtelduer - hvertfald indtil de opdagede tyskerne i klitterne. 

Anne Louise Hassing som spiller rollen som Therese Madsen, fortæller at det var skønt at optage badescenen. De to var dog langt fra alene i vandet - for der foregår nemlig meget man ikke ser bag kameraet. Med i vandet var der nemlig både et kamerahold og en livredder, da Anne Louise Hassing og Lars Ranthe som spiller hr. Madsen boltrede sig i vandet.

Anne Louise Hassing fortæller at det var skønt at komme ud og optage scenen den dag i august:   Det er altid noget særligt at komme ud på locations, og vandet var virkelig dejligt og skønt at svømme i," fortæller hun  til BILLED-BLADET.   Du kan se Badehotellet hver mandag kl. 20.00 på TV 2 og TV Play.

Saftig novelle

Anne Louise Hassing er ikke kun aktuel i Badehotellet, hun er også forfatteren bag en novelle, der er en del af en novellesamling der netop er kommet på gaden.

I novellesamlingen “Kvindefantasier” er der i alt otte noveller, som alle er skrevet af kendte kvinder. Udover Anne Louise Hassing har også Sara Maria Franch-Mærkedahl, Maria Jencel, Sanne Gottlieb, Ane Høgsberg og Anne Sofie Allarp skrevet en novelle til samlingen. Derudover har også kvinden bag, Elisa Lykke, også skrevet en.

I novellerne kan man læse om kvinder og mænd, der bliver forført, knaldet, begæret og udforsket på restauranter, i taxaer, på arbejdet, kaffebaran, forældremødet, hotellet og inden for hjemmets egne fire vægge. 

“Jeg har i mange år haft en ide om at lave en novellesamling fyldt med saftige, seksuelle historier skrevet af modige, virkelige power-kvinder, så da der under nedlukningen var en voldsom stigning i salg af sexlegetøj og søgninger på nettet på sexhistorier og erotiske fortællinger, var timingen perfekt, og jeg gik i gang med at samle mit hold, der skulle fyre lidt op under de danske kvinder,” siger Elisa Lykke om arbejdet med novellesamlingen.

 

Anbefalet til dig