Vi kender hende som den passionerede og hårde-men-retfærdige forretningskvinde, der har sat skub i interessen for diamanter herhjemme. Og sammen med hendes familie, har man kunne følge Danmarks “diamantdronning” i seks sæsoner af hitserien “Diamantfamilien”.
Men nu skal mor Katerina gå nye veje, skriver Ekstra Bladet.
Med virksomheden Diamantbørsen.dk, har den 52-årige diamantdame fået etableret en formue og livsstil som de fleste kun kan misunde. Den travle og succesfulde “business mom” har også imponeret de flest virksomhedsdirektører, med hendes måde at balancere et liv der involverer et diamantiperie og børn i familien.
Men nu takker hun af fra bestyrelsesposten. Pitzner vælger nemlig at stoppe som CEO for Diamantbørsen.dk.
“Hvis ikke NU, HVORNÅR SÅ?” skriver forretningskvinden i hendes Instagram-opslag, hvor hun også offentliggør hvem hendes stedfortræder som CEO for de glimtende sten, bliver.
Hun har nemlig taget “Den Store Bagedyst” deltageren Frederik Haun under hendes vinger, som nu skal træde i hendes fodspor.
Pitzner og Haun har siden efteråret sidste år fået etableret et nært forhold til hinanden - og ikke kun som forretningspartnere.
Katerina Pitzner deltog nemlig i 2022-sæsonen af “Vild med dans”, hvor hun blev svinget rundt på gulvet af danseren Morten Kjeldgaard, der til dagligt danner par med den smilende kagemager.
Haun er også ofte blevet spottet sammen med Katerinas datter, Thalia Pitzner, hvor der er blevet hygget på restauranter og gået røde løbere til diverse events.
Du kan se den tidligere diamant-CEO og Frederik Haun i det omtalte Instagram-opslag her: