Stor 'Badehotellet-afsløring' fra Merete Mærkedahl

Underholdning
Merete Mærkedahl som Otilia i sæson 7 af Badehotellet. Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Skuespilleren Merete Mærkedahl kommer med en større afsløring i et interview med Billed-Bladet.

Lige nu læser andre også

Det er ikke til at komme udenom, at "Badehotellet" kan bryste sig af at være blevet en publikumssucces, hvorfor mange da også har siddet klistret til fjernsynet helt tilbage fra første sæson.

De mange sæsoner betyder dog også, at man får opbygget et bånd til karaktererne, man møder i serien, hvorfor mange da også blev triste ved nyheden om, at Fie, som var med fra første sæson, blev skrevet ud efter sæson fem.  

Man er dog nu helt fremme ved niende sæson, som man vil påbegynde optagelserne til i august, hvilket Merete Mærkedahl naturligvis ser frem til, hvor hun igen spiller rollen som skolefrøkenen Otilia. 

I den nye sæson bliver der således sprunget fire år frem i tiden, hvorfor niende sæson finder sted ved slutningen af krigen. 

Men Merete Mærkedahl kommer nu med en stor afsløring forud for den kommende sæson. 

Det skriver BILLED-BLADET.

"Vi har fået manuskriptet til de to første afsnit, og der er selvfølgelig sket nogle ting," fortæller Merete Mærkedahl til BILLED-BLADET, hvorefter hun tilføjer: 

"Der er for eksempel nogen, der har fået børn! Men hvem det er, må man vente og se."

Nye karakterer

Tankerne flyver allerede rundt i hovedet, mens man forsøger at tænke sig til, hvem der har fået barn. Om det er Amanda sammen med løjtnanten fra Tyskland, eller om det er Bertha, vil dog kun tiden vise.

Men man får dog i samme ombæring bekræftet, at man på vanlig vis vil støde på nye karakterer i den kommende sæson.

"Men jeg kan da sige, at jeg stadig er med! Og dem, vi er vant til at se, de 9-10 faste karakterer, er også med igen. Men så kommer der jo også nogle nye, som der altid gør," siger Merete Mærkedahl. 

Glæder man sig til at se den niende sæson af "Badehotellet", så må man dog holde ud lidt endnu, eftersom dets premiere er sat til starten af 2022.

 

Anbefalet til dig