Stor glæde hos 'Vild med dans'-stjerne: Er blevet far

Underholdning
Foto: Shutterstock
Der er særligt god grund til at smile stort hos 'Vild med dans'-stjernen Esbern Syhler-Hansen. Han er nemlig blevet far til en lille datter

Lige nu læser andre også

Esbern Syhler-Hansen har rigtig god grund til at smile stort for tiden. I den kommende tid vil hans hverdag nemlig være fyldt med bleskift, babygråd og babylykke.

For kort tid siden blev den professionelle danser nemlig far til sit tredje barn, som han har fået med sin hollandske kæreste Lidewijde. Det skriver SE og HØR.

Denne gang er parret blevet beriget med en lille datter. Esbern Syhler-Hansen, der især er kendt for sin deltagelse som professionel danser i programmet 'Vild med dans', afslører, at den lille pige har fået navnet Sara Maria.

Dansestjernen har selv afsløret den lykkelige begivenhed på det sociale medie Instagram, hvor han også har delt et billede af den lille pige, som han og kæresten er blevet beriget med.

Til billedet har han tilføjet en både simpel og kort tekst: 'Så er børneflokken komplet. Velkommen til Sara Maria'.

Dette kunne indikere, at det ikke er i planerne, at Esbern Syhler-Hansen og Lidewijde skal have flere børn, end de tre børn, som de allerede har bragt til verden. I hvert fald betegner danseren nu deres 'børneflok' som værende komplet.

Ifølge SE og HØR er parret i forvejen forældre til sønnerne Christian og Pieter, hvorfor det altså er første gang, at de Esbern Syhler-Hansen og Lidewijde er blevet beriget med en datter.

Som tidligere angivet, er det især for sin deltagelse i 'Vild med dans', at Esbern Syhler-Hansen er blevet kendt. Han var med i programmet i 2017 og 2018, hvor han dannede par med hhv. komiker Ane Høgsberg og herefter Rosa Kildahl fra 'Den store bagedyst'.

Anbefalet til dig