I otte år har seerne kunne følge livet på Andersens Badehotel - måske bedre kendt som "Badehotellet", hvor stamgæsterne hver sommer holder ferie.
Hr. Weyse, Amanda, Otilia, Fru Fjeldsø og mange flere, er kendte og elskede karakterer, som seerne hver sæson glæder sig til et gensyn med.
Optagelserne til den 9. sæson er i fuld gang - og midt i dem, er der nu stor jubel. Badehotellet vandt nemlig intet mindre end to priser, ved uddelingen af årets SVEND-priser.
Det skriver BILLED-BLADET.
Badehotellet vandt prisen som "Årets danske TV-dramaserie" - og derudover modtog en af Badehotellets skuespillere også Årets Hæderspris for sin rolle. Det gjorde Birthe Neumann, for sin rolle som Fru Fjeldsø.
"Det er stort. Det er virkelig stort, også fordi der har været nedluking. Det er publikums pris og en meget stor ære. Og så er det også en stor glæde, at Birthe får sin anerkendelse, den er utrolig vigtig," lyder det fra forfatter Hannah Lundblad.
Glæden er også stor hos Birthe Neumann, der er stolt af begge priser.
Stor ændring i 9. sæson
Når TV 2 blænder op for 9. sæson, så vil der være en stor ændring. Det afslørede forfatter-parret tidligere i år.
Forfatterparret Hanne Lundblad og Stig Thorsboe, som står bag serien fortalte nemlig, at der altså kommer til at være gået hele tre år, næste gang at vi får et gensyn med Amanda, Philip, Otilia og alle de andre vi kender fra Badehotellet.
Når Badehotellet vender tilbage hedder året nemlig 1945.
"Når vi vender tilbage til 'Badehotellet' i næste sæson, springer vi til befrielsessommeren 1945, for det skal vise sig, at 1941 blev den sidste sommer, de mange strandhoteller langs Vesterhavet kunne holde åbent under krigen," lyder det fra forfatterparret.
Senest har sæson syv og otte foregået i starten af krigen, i år 1940 og 1941.
Gæsterne har med alt magt forsøgt at nyde ferien og glemme alt om tyskernes indtog - men i slutningen af krigen vil det være umuligt for gæster på badehoteller ved Vesterhavet at holde en normal ferie, fortæller forfatter-parret. Derfor springer vi et par år frem i tiden.
"Fra 1942 blev adgangen til vandet spærret af med pigtråd, da værnemagten begyndte at opføre deres omfattende bunkersbyggeri i klitterne og minering af strandene. De forvænte badegæster måtte derfor pænt blive hjemme og vente på, at krigen og besættelsen en dag fik en ende," forklarer de.
Den 9. sæson bliver sendt til næste år.