Stor nyhed fra Linse Kessler: I morgen tidlig går det løs

14/06/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: TV3
Nu tyder alt på, at der er et nyt program på vej fra Brygge-dronningen.

Mest læste i dag

Det er ikke længe siden Linse Kessler og resten af Familien fra Bryggen-stjerne kunne melde ud, at der kommer en pause i programmet.

Efter at have lukket danskerne ind i deres liv i intet mindre end 10 år, blev det i maj varslet, at programmet holder pause på ubestemt tid. 

Sådan lød det i en pressemeddelelse fra NENT Group, der står bag programmet.

Men savner du Linse på skærmen - så er der altså godt nyt. For der er tilsyneladende et nyt program på vej fra hende. Det afslører hun overfor sine intet mindre end lidt over 500.000 tusinde følgere på Instagram.

“I morgen meget tidligt er det afsted mod nye græsmarker, nyt Linse Program, og jeg glææææder mig så meget, det bliver både sjovt, spændende, udfordrende, anderledes og måske lidt på udebane,” skriver hun og tilføjer:

“Én ting er helt sikkert, så længe jeg har Mig og mit seje produktionshold med, så skal det nok gå godt det hele,” slår Linse fast i opslaget, hvor hun blandt andet tagger TV3, der har sendt Familien fra Bryggen.

Hvad det kommende program konkret kommer til at handle om, melder Linse ikke ud i opslaget. Men mon ikke snart hun opdaterer sine over 500.000 Instagram-følere med nyt. 

Du kan se hele Linses opslag her.

Har elsket hvert sekund

I alt er det blevet til 19 sæsoner af Familien fra Bryggen - og Linse fortryder ikke, at seerne har været med på sidelinjen i rigtig mange år.

”Jeg har elsket hvert et sekund af de 10 år, vi har optaget Familien fra Bryggen. Vi har grinet rigtig meget; vi har taget pis på hinanden, vi har også grædt - i det hele taget har vi underholdt, mens vi på samme tid har levet vores liv,” udtalte Linse Kessler i forbindelse med, at pausen blev annonceret. 

“Det har været mig en ære, og jeg er fuld af taknemmelighed over for vores mange trofaste seere, som har fulgt os i tykt og tyndt. Vi har brug for en pause nu; det er ikke uden konflikter at optage sammen som en familie i 10 år, og vi har brug for ‘os tid’ nu. Så, absolut med en klump i halsen, siger jeg tak for denne gang,” slog Linse Kessler fast da det blev meldt ud, at programmet nu holder pause.

 

Anbefalet til dig