Nu er der langt om længe nyt fra familien Crawley på Downton Abbey.
Fans af den top-populære tv-serie har ellers måtte vente flere år på at høre nyt fra familien og deres tjenestefolk. Det er nemlig hele fire år siden, at det sidste afsnit løb over skærmen. Men nu vender serien tilbage i en biograf nær dig.
Herhjemme kunne man følge livets genvordigheder hos Familien Crawley på DR1.
Seriens omdrejningspunkt er det herskabelige hus Downton Abbey, familien som ejer det og de tjenestefolk, der sørger for den daglige gang i de mange, fine stuer. Seerne følger familien i tiden op til Første Verdenskrig.
Til september får fans af serien heldigvis mulighed for igen at bruge tid med de de populære karakterer, når de dukker op på det store lærred i den første biograffilm i Downton-universet. Filmen har dansk premiere 12. september.
Udover at fans på alle sider af jorden elskede serien, så var den også særdeles populær hos anmelderne, I løbet af de seks sæsoner tv-serien varede, modtog, 'Downton Abbey' tre Golden Globes, 15 Emmys og intet mindre end 69 nomineringer, hvilket har gjort serien til den oftest nominerede serie i Emmy-uddelingens historie.
Se traileren til den nye film lige her:
Foto: Downton Abbey