Surpriseparty gik galt: Line Hoffmeyer måtte på skadestuen

Underholdning
Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix
Line Hoffmeyers kæreste, komiker Lasse Rimmer, afholdt tirsdag aften et surpriseparty for hende, hvilket tilsyneladende gik vildt for sig.

Lige nu læser andre også

Tirsdag kunne Line Hoffmeyer fejre, at det er ti år siden, at hun fik nyt hjerte. Det besluttede kæresten Lasse Rimmer at markere med et surpriseparty.

Tilsyneladende gik det vildt for sig til dette surpriseparty. I hvert fald afslører den 27-årige influencer på sin Instagram-story, at festen endte med en tur på skadestuen.

Her fortæller hun, at den ikke fik for lidt, hvad antallet af drinks angår. Derfor gik turen i høj fart mod toiletkummen, da hun kom hjem, da hun med al sandsynlighed havde brug for at kaste op.

Inden hun nåede helt hen til toiletkummen, kom der dog en dør i vejen, som besluttede at tildele Line Hoffmeyer sin helt egen gave, for at runde hendes surpriseparty af: en flækket læbe.

"Jeg endte med at drikke så vanvittigt mange drinks i går, at da jeg kom hjem, så spurtede jeg ud med hovedet direkte rettet mod toilettet," fortæller Line Hoffmeyer på sin Instagram-story, og fortsætter:

"Og så kom der altså lige en dør i vejen. Så min nat, den endte på skadestuen, og med et sting i læben," siger hun.

Som tekst på sin Instagram-story skriver hun, at hun ankom på skadestuen kl. 05 onsdag morgen, hvorfor man må formode, at festen har varet ved til ud på de sene timer.

Foto: Instagram

Derudover oplyser hun, at hun fik et enkelt sting i læben, og var hjemme fra skadestuen kl. 07.30, hvorfor det ikke er blevet til særlig meget søvn.

Heldigvis tager Line Hoffmeyer episoden med et smil. Hun synes i hvert fald, at hun fik fejret sit jubilæum med manér.

"Så jeg synes virkelig, at det jubilæum blev markeret," skriver hun på Instagram.

I 2012 fik Line Hoffmeyer et nyt hjerte, fordi hendes eget var for stort. Det medførte til komplikationer, der gjorde, at det ikke kunne pumpe nok blod rundt i kroppen.

Anbefalet til dig