Fra lyssky familieforhold i 'The White Lotus' til skjulte fortider i DR’s 'Generationer' – tv-serier, hvor hemmeligheder ulmer under overfladen, er mere populære end nogensinde. Men hvorfor bliver vi så fascinerede af det, vi egentlig ikke må vide?
Ifølge historiker og professor Karen Vallgårda fra Københavns Universitet vækkes vores nysgerrighed helt naturligt, når nogen gemmer på noget. Hun sammenligner det med børns umiddelbare reaktion, når én siger: "Jeg ved noget, du ikke ved." Mennesker tiltrækkes instinktivt af det skjulte, fordi det lover drama og afsløringer.
Tv-serier som 'Adolecence', 'The Perfect Couple' og 'No Good Deed' følger samme spor: facader krakelerer, hemmeligheder eksploderer, og gamle synder presser sig på. Serien 'Generationer' åbner for eksempel med fundet af et mumificeret spædbarn på et loft – og en ældre kvindes chokerende indrømmelse.
Ifølge Vallgårda er der sket et markant kulturelt skifte over de seneste 100 år – særligt de sidste par årtier. Hvor man tidligere betragtede det som civiliseret at holde på hemmeligheder, opfattes det i dag som modigt at dele sine svagheder. I dag belønnes åbenhed omkring alt fra psykisk sygdom til misbrug med respekt og anerkendelse – en udvikling, der også ses i populærkulturen.
Terapikulturen og især de sociale medier har accelereret denne tendens. Hvor familiehemmeligheder før blev gemt væk i skam, bliver de nu fremstillet som noget, der skal tales åbent om for at hele.
Men Vallgårda advarer også mod bagsiden: Når hver en følelse skal analyseres og deles, kan det ende i overdreven selvransagelse. Alt med måde, understreger hun.
Hemmeligheder vil dog fortsat være centralt stof i fremtidens tv-serier, vurderer hun. For fascinationen af det skjulte, det forbudte og det uforløste er – kulturelt skifte eller ej – en grundlæggende del af den menneskelige natur.
