Tidligere TV 2 Vejret-vært Cecilie Hother overrasker: Flasher sine bryster

Af: Thea Andersen

|

01/03/2024

Underholdning
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Den tidligere TV 2 Vejret-vært hiver op i trøjen, når forbipasserende er lidt for nysgerrige.

Lige nu læser andre også

Da tredje afsnit af årets 'Kender du typen' løb over skærmen på DR tirsdag aften, sad mange danskere foran fjernsynet for at gætte med på, hvilket hjem livsstileksperterne Anne Glad Wagner og Jacob Holst Mouritzen var på besøg i.

I programmets anden pointquiz skulle de to eksperter gætte, hvordan hovedpersonen, som viste sig at være Cecilie Hother, reagerer, når folk stopper op og tager billeder ind mod hendes hus i Lyngby. Valgmulighederne inkluderede at vinke og smile, blive rasende eller flashe bryster.

Til manges, inklusiv Jacob Holst Mouritzens, overraskelse, gør Cecilie Hother det sidste.

Hun flasher simpelthen brysterne direkte ud mod fotografen.

"For mig er det er lidt grænseoverskridende, når folk stopper og tager deres mobiltelefon frem. Der bliver jeg sådan lidt; 'Er der ikke nogen, der stopper sig selv der?', og så tænker jeg, så kan man jo sende dem en lille hilsen. Når de så sidder derhjemme; "Hvad var det, der var derinde", så kan det være, at de føler sig lidt flove og sådan lidt puha," forklarer radio- og TV-værten og afslører, at hun endda kan finde på at gå ud i sin have uden så meget som en trevl på kroppen, når folk begynder at tage billeder ind mod hendes hus:

"Så kan det også være, at jeg lige spankulerer over til blommetræet i evakostume, og så sker det ikke igen."

Hvis du ikke allerede har set tirsdagens afsnit, kan det findes på DRTV via dette link.

Anbefalet til dig