Tidligere 'Vild med dans'-kendis afslører: Nu er det slut

Underholdning
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den tidligere 'Vild med dans'-kendis har afsløret, at det er blevet tid til at sige farvel.

Lige nu læser andre også

Sarah Grünewald har deltaget i en lang række tv-programmer gennem årene. Derfor er hun også en kvinde, som de fleste er vant til at se på skærmen hjemme i stuen.

Når det er sagt, så skal der ikke være nogen tvivl om, at de fleste kender hende for rollen som vært på 'Vild med dans'. Det er en rolle, som hun besad i mange år, men sidste år meldte hun ud, at det var slut.

Nu har det vist sig, at det ikke er det eneste, der er slut. Denne gang er det dog ikke noget professionelt, som den 40-årige tv-vært har valgt at vinke farvel til.

For omtrent to år siden gik hendes kæreste Ben Kaniewski på knæ og friede til hende. De har dannet par i lang tid og skal inden længe sige ja til hinanden. Alligevel har hun afsløret, at der er en del af forholdet, som de først er blevet enige om nu.

I et opslag på det sociale medie Instagram skriver Sarah Grünewald, at det er slut med at dele billeder af hendes forlovede.

"Jeg spurgte Ben for nyligt efter 4 år, om han egentlig var okay med at florere rundt på min platform med en del følgere efterhånden. Svaret var, at han faktisk helst var fri. Så ja, her er lidt af Ben… Et sygt flot kæbeparti, og mere får I så heller ikke… Aldrig nogensinde faktisk," skriver hun i sit opslag.

"Men nu ved I, hvorfor at I måske ikke ser den dejlige franskmand, der på fjerde år stadig giver mig sommerfugle i maven. I får lidt bodyparts hist og her, og jeg beholder resten af ham og passer godt på det."

Hvis man har været glad for at følge med i deres parforhold, skal man derfor indstille sig på, at det ikke kommer til at ske i fremtiden.

Sarah Grünewald har nemlig valgt at respektere hendes forlovedes ønske om, at hun ikke skal dele videoer og billeder af ham på de sociale medier.

Anbefalet til dig