TV 2-kendis sætter ord på hård tid: "Det er virkelig svært"

Underholdning
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
TV 2-kendis lægger ikke skjul på, at det er en både svær og hård stund for hende, som kan være svær at lægge fra sig.

Lige nu læser andre også

Lisbeth og Christian Vernsted-Fabricius blev kendt i hele Danmark, da de tonede frem på skærmen i bedste sendetid som en af familierne i 'Årgang 20'.

Den 26. august i år delte parret dog en trist nyhed, da de afslørede, at de var blevet enige om at gå hver til sit. Det har dog ikke været nemt for parret at nå frem til denne konklusion, da det har betydet, at familien har skullet indstille sig på et nyt liv.

Parret har nemlig tre børn sammen, hvilket har været med til at gøre det endnu sværere at håndtere det hårde brud. I en story på det sociale medie Instagram fortæller Lisbeth om, at netop børnene har gjort, at det er hårdt at være i.

De har også valgt at sætte deres hus i Nordsjælland til salg, men det er endnu ikke blevet solgt. Indtil det bliver solgt, har parret en aftale om at bo i huset på skift.

"Jeg har virkelig prøvet at nyde og værdsætte den sidste dag sammen med børnene, inden morgendagen bringer skiftedag," skrev Lisbeth i en story på Instagram ifølge HER&NU.

Hun fortæller også åbent om, at hun har det svært ved, at hun ikke har sine børn hele tiden. Samtidig indrømmer hun, at hun dog ikke gør det lettere for sig selv, da hun ofte kigger på billeder af dem.

"Jeg kigger på billeder af børnene og piner mig selv. Jeg kan huske, at jeg engang tænkte, at jeg aldrig ville kunne overleve at se dem halvdelen af tiden. Nu er det virkeligheden, og selvfølgelig overlever man, men det er virkelig svært at lægge ansvaret fra sig," lyder det fra hende.

Ifølge Lisbeth har det også vist sig at være vanskeligt at komme videre, da huset endnu ikke er blevet solgt. Ikke desto mindre mener hun, at det er den rette beslutning, at hun og Christian bor i huset på skift.

Anbefalet til dig