TV 2-par deler lykkelig nyhed: Vil huske det for evigt

06/07/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Nu deler parret en stor nyhed.

Mest læste i dag

I januar kunne parret afsløre, at de skulle være forældre - og nu kan Mads Taiki og Ida Holm endelig kalde sig forældre. 

Parret, der vandt TV 2-programmet Nybyggerne i 2019, fortalte, at tomandsholdet ville blive udvidet denne sommer.

Det er nu sket. Både Mads Taiki og Ida Holm deler den store nyhed på Instagram.

“D. 03.07.21 vil jeg for evigt huske for en kraftpræstation uden sidestykke. Her taler vi altså ikke om dansk landsholdsfodbolds største kamp i dette århundrede. Nejnej, i min verden præsterede de her to noget, der med længder overgår det,” skriver han.

Det er strømmet ind med lykønsninger til de nybagte forældre, og du kan se opslagene fra Mads Taiki og Ida Holm herunder:

Foto: Mads Taiki/ Instagram 

Farvel til vinderhus

I 2019 vandt Mads Taiki og Ida Holm TV 2-programmet Nybyggerne. Det betød, at de fik nøglerne til det hus, som de selv havde sat i stand i programmet. 

Men tidligere på året valgte de at sætte huset til salg.

“Vi udvider både på virksomheds- og familiefronten, og vi må erkende, at vores behov ændrer sig. Vi har elsket de to år, vi har boet her, og det har bestemt ikke været en nem beslutning, for der ligger mange følelser i de her mursten! Vi kan dog mærke, at det er rigtig for os at rykke videre nu,” skrev Ida Holm i et opslag på sin Instagram-profil. 

Parret er flyttet til Risskov i Aarhus, og det er altså her, at den lille familie nu skal bo.

 

 

 

 

Anbefalet til dig