I aften kl. 20.00 blænder TV 2 op for den 13. sæson af 'Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed'.
Boligeksperterne Christian Borregaard og Sara Lygum er endnu en gang klar til at hjælpe danskere i jagten på deres drømmehjem.
Den kommende sæson blev optaget i efteråret, hvor boligmarkedet var noget anderledes end normalt.
Det skriver BILLED-BLADET.
Der var nemlig rekordfå antal boliger til salg - hvilket også betyder, at boligpriserne dermed også var i den høje ende.
I den nye sæson kan seerne se frem til at der bliver slået flere rekorder.
Blandt andet herunder det laveste antal boligere til salg på markedet, samt to rekorder der bliver sat i sæsonens første program. Her er nemlig den højeste pris i hele programmets historie - og samtidig det største nedslag i pris.
Den nye sæson har premiere i aften på TV 2 kl. 20.00.
Nyt program på vej
Mens 'Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed' efterhånden er et velkendt program på TV 2, så er der nu også et nyt program på vej.
Værten der står i spidsen er dog også et særdeles kendt ansigt på skærmen.
Peter Ingemann er nemlig også på vej med et nyt program.
Denne gang er det ikke om kongerækken, men i stedet om Churchill, Hitler og Stalin.
"Så er vi dælme-dytme igang med en ny historieserie! Efter mere end 1 års udskydelse på grund af corona, er vi nu startet med optagelserne til den fedeste historieserie om “De tre møgunger” der ændrede verden. Churchill, Hitler og Stalin," lyder det fra Peter Ingemann i et opslag på Facebook.
"Ja, de to sidste voksede op og blev historiens største massemordere," tilføjer Ingemann, som også sætter et par ord på den nye serie.
"Vi kommer helt ned i børneværelserne hos de tre drenge…..teenageårene, voksenlivet, magten, krigen, nederlagene, sejrene, sex, stoffer og alkohol (Hitler var fuldtidsnarkoman i en periode)," fortæller Ingemann.
Serien vil blive sendt på TV 2 - hvornår er dog endnu ikke afsløret.