Der er mange danskere, som mandag efter mandag har siddet foran skærmen for at følge med i TV 2-hittet 'Først til verdens ende'.
Der var da også spænding til det sidste mellem de tre finalepar, hvor få minutter blev afgørende for, hvilket par der løb med præmien på de 250.000 kroner.
Som seerne har kunnet følge med i, så bød den 14.000 kilometer lange tur på en spændende og fysisk udfordrende rejse for deltagerne, herunder Martin Junkerby, der oplevede et markant vægttab undervejs.
Sammen med sin ven Sebastian Vistisen Toft rejste han gennem rutens otte lande med Bali som slutdestination.
Det skriver HER&NU.
Martin Junkerby afslørede overfor mediet, at hans deltagelse i programmet resulterede i et vægttab på syv kilo. "Jeg smed syv kilo," fortæller han. Rejsens intensitet og de mange kilometer, deltagerne tilbagelagde, bidrog væsentligt til dette vægttab.
Ikke kun den fysiske aktivitet
Det var dog ikke kun den fysiske aktivitet, der førte til Martins vægttab. I starten af rejsen var Martin og Sebastian så fokuserede på konkurrencen, at de sparede på deres penge, hvilket betød, at deres måltider ofte var små og spartanske.
Sebastian forklarer, at produktionen undervejs måtte minde dem om at passe på sig selv og sørge for at spise ordentligt: "Vi får i hvert fald at vide, at I kan godt, der er rådighed nok til, at I også kan spise lidt - også noget ordentligt, som ikke kun er fra 7-Eleven."
Selvom det ikke var formålet med rejsen, så var det bare en ekstra gode, at han undervejs fik tabt nogle kilo.