Julie Kriegler, der er blevet kendt efter sin deltagelse i 'Bachelorette' på TV 2, har delt en glædelig nyhed. Hun og kæresten skal nemlig snart flytte sammen.
Hun fandt ikke kærligheden i programmet, hvor hun sammen med Mette Sommer datede en gruppe mænd. Efterfølgende har hun fundet kærligheden, men hun har ikke løftet sløret for, hvem han er.
Til gengæld har hun valgt at afsløre, at de skal flytte sammen. Det fortæller hun i en story på det sociale medie Instagram, hvor hun skriver, at planerne snart bliver til virkelighed. Desuden skriver hun også, at de skal købe bolig sammen.
Julie Kriegler spørger også sine følgere, hvorvidt de har lyst til at følge med i processen. Derfor kan det tyde på, at hun har planer om at involvere sine mange følgere, når hun og kæresten skal vælge en lejlighed.
I en anden story sætter hun flere ord på, hvad hun og kæresten er på udkig efter. Først og fremmest bliver det understrege, at de har planer om at blive i København.
Til gengæld har de ikke lyst til at bo i indre by. Derfor er de på udkig efter en lejlighed, der ligger på enten Frederiksberg eller Østerbro. Desuden har de også krav til lejlighedens størrelse og antallet af værelser.
"Den skal være minimum 70 kvadratmeter og gerne 3 værelser. Vi har det okay med, hvis køkken og badeværelse er ældre og ikke vores stil – da vi har mod på at renovere og lave køkken og bad," skriver hun.
Ifølge SE og HØR er det ikke mange dage siden, at Julie Kriegler kom med en antydning af et fremtidigt boligkøb. Her skrev hun nemlig, at der var 'store ting under opsejling'. Og nu har det vist sig, at det drejer sig om, at hun og kæresten skal købe bolig i København.
Hun afslører også, at parret har fået en godkendelse i banken. Derfor er de klar til at sætte jagten ind efter den bolig, der skal være deres fremtidige hjem.