I den seneste tid er corona-smittetallene steget.
En af de danskere, der har kunne aflæse et positivt testsvar på Sundhed.dk, er TV 2-værten Karen-Helene Hjort.
Det fortæller hun i et opslag på Instagram, hvor følgere kan se, at der fredag tikkede to positive svar ind hos Karen-Helene Hjort.
Det betyder, at hun er i isolation, og det er ikke det eneste, der går tv-værten på.
Foto: Instagram.
“Og for lige at toppe den op, så virker mit internet ikke, og TDC Erhverv er på weekend. Så deeet… Og nårh ja… jeg har fødselsdag i morgen! 2021 - gaven der så generøst, bliver ved med at give,” skriver hun til opslaget, der blev lagt på Instagram søndag.
Karen-Helene Hjort fortæller i et opslag på Instagram, at hun er blevet smittet med coronavirus. Foto: Claus Troelsgaard TV 2.
Karen-Helene Hjort forklarer, at hun er vaccineret, og hun har også fået det 3. stik.
“Er vaccineret - heldigvis også med tredje stik, så har det allerede bedre. Let feber, ømhed og en knastør hoste der gør lidt naller, men er oppe. Ligger ikke og raller. Heldigvis,” lyder meldingen fra TV 2-værten.
Karen-Helene Hjort har tidligere været i karantæne, da hun i februar sidste år havde været i nærkontakt med den TV 2-medarbejder, der blev kendt som det første danske coronatilfælde.