TV-par om graviditet: Afslører kønnet

Af: Julie Møller

|

24/01/2022

Underholdning
Foto: Shutterstock.com
I december afslørede parret, at de inden længe skal være forældre for første gang. Nu fortæller de også, om det bliver en pige eller dreng.

Lige nu læser andre også

I den seneste sæson af TV 2-programmet ‘Nybyggerne’ blev det Caroline og Reece, der endte med at løbe med sejren og præmien: Det hus, de selv har skabt i programmet.

Deltagerne kæmpede om et hus i Sønderborg i Sønderjylland til en værdi på næsten 2,8 millioner kroner, og det blev altså parret fra grønt hus, der tilbage i november fik nøglerne til en ny bolig. 

I december afslørede vinderparret, at det ikke kun bliver de to, der rykker ind på adressen i Sønderborg. De skal nemlig inden længe være forældre for første gang.

Her ses de fire par fra 2021-sæsonen af 'Nybyggerne'. Vinderparret blev det grønne hold, Caroline og Reece, der snart bliver forældre. Foto: André Blinkilde, Metronome, TV 2.

“Når 2 bliver til 3,” skrev Caroline til billedet på Instagram, hvor parret står sammen og holder et scanningsbillede i hånden.

I sit seneste opslag på det sociale medie fortælle Caroline nu, at det bliver en pige.

“Der gemmer sig en lille, sund og rask pige i maven. Og mine jeans har nu helt opgivet kampen,” skriver hun til billedet.

Ny sæson vender tilbage

Til næste år vender TV 2-hittet 'Nybyggerne' tilbage igen, og det er allerede afsløret, hvor det kommer til at blive optaget.

Foto: André Blinkilde, Metronome, TV 2.

I 2022 er det i Horsens, at 'Nybygger'-kreativiteten skal udfolde sig.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

 

 

Anbefalet til dig