TV2-profil forladt af kærligheden i lufthavnen

Underholdning
Foto: Shutterstock.com
TV2-profilen Casper Berthelsen fortæller nu ærligt om, hvordan han blev forladt i lufthavnen af sin kærlighed.

Lige nu læser andre også

I flere uger har danskerne kunnet følge med i, hvordan det er gået bacheloren Casper Berthelsen og de mange håbefulde damer, som han datede i TV2-programmet ‘Bachelor’.

Det var dog kun en enkelt kvinde, som Casper Berthelsen kunne ende med til sidst, og meget peger på, at han tog det forkerte valg.

Efter finalen i programmet er blevet sendt, er det kommet frem, at Casper ikke danner par med Michaela Nielsen, som han valgte til fordel for Stine Lykke.

Nu fortæller bacheloren dog selv om den ubehagelige oplevelse, hvor han blev efterladt i lufthavnen.

Han fortæller, at de ikke sad ved siden af hinanden på flyet hjem fra Rhodos, og derfor kom Michaela ud af flyet små ti minutter før ham. De havde aftalt at skulle mødes, når de kom ud af flyet, men der var ingen Michaela at spore.

“Der går op imod en hel time, før det går op for mig, at hun ikke er der, og hun kommer ikke. Så jeg tager det første tog mod Aarhus. Det må jeg ærligt indrømme, er noget af det værste, jeg nogensinde har oplevet. Jeg vidste ikke, om jeg skulle tudbrøle eller kaste op. Jeg følte mig enormt vraget, og mit hjerte var sønderknust,” lyder det fra Casper Berthelsen ifølge B.T.

Episoden i lufthavnen var da også det, der fik bægret til at flyde over. Casper og Michaela talte i telefon i flere timer, hvor de snakkede om at skulle mødes. Casper havde dog brug for, at Michaela kunne forstå, hvorfor det ikke var okay at forlade lufthavnen på den måde, men det kunne hun ikke.

Casper fortæller derefter, at han ikke har set hende siden, de stod på flyet i Grækenland.

På Instagram skriver Michaela, at hun ventede på ham i over en time, og hun mener ikke, at hun på nogen måde forlod ham.

 

 

Anbefalet til dig