Det er ikke sådan, at alle bekymringer bare forsvinder med et trylleslag, når man vinder den store gevinst i Lotto.
En kvinde fra den nordlige ende af hovedstaden er således løbet ind i en helt ny bekymring, efter at hun for nyligt blev millionær takket være Lottos Millionærgaranti. En slags luksus-bekymring, kan man kalde det:
”Pengene står stadig på kontoen næsten allesammen. Vi kan simpelthen ikke finde ud af, hvad der er det smarteste af gøre. Skal vi betale lånet ud? Skal vi lade være? Hvad skal vi gøre?” siger hun og griner så lidt ad sig selv.
”Det er jo et luksusproblem, og i hvert fald kan vi nu tage det alt sammen lidt mere roligt og afslappet. Finder vi ud af i dag eller i morgen, hvad vi skal bruge pengene til? Jeg ved det ikke, og det er da også lige meget,” siger hun.
Hun mener selv, at beløbet på 1.000.000 kroner på en måde både er for småt og for stort til, at hun bare kan tillade sig at bruge løs af dem, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
”Du må ikke misforstå mig: Jeg er SUPER glad for at have vundet en million kroner, men en million er jo også bare en million. For 50 år siden havde man kunnet leve hele sit liv for en million, men det kan du altså ikke mere,” siger hun og holder så en pause. Hun kan vist godt selv høre, at hun nærmest lyder utaknemmelig, og det er hun bestemt ikke.
”Nejnejnej, det er da meget sjovere nu, hvor jeg har vundet en million,” siger hun.
I første omgang har hun dog kun haft pengepungen fremme en enkelt gang: Da hun købte et par nye PlayStation-spillekonsoller til børnene.
”De blev glade for dem, og vi ved jo, at de nok skal blive brugt,” siger hun og tilføjer, at den store gevinst på en måde har fået hende til at holde endnu bedre fast i pengene.
”Jeg har sagt til min mor, at jeg ligefrem er blevet nærig, efter at jeg har fået så mange penge. Havde jeg kun vundet 10.000 kroner, så havde jeg brugt dem på mig selv, men nu vil jeg være sikker på, at jeg bruger pengene til det helt rigtige,” siger hun.
Hun understreger dog igen, at hun ikke har travlt. Pengene står jo på kontoen, og der står de godt.
”Pengene har givet os en god mavefornemmelse. Selv om det ”kun” er en million kroner. Så er det sørme mange penge alligevel,” siger han.
Læs mere om Millionærgarantien her.