Den britiske sangerinde Jessie J har længe kæmpet for at få et barn, og vejen mod målet har ikke været nem.
Nu fortæller stjernen, hvordan hun efter en spontan abort mødt sin store kærlighed, og efterfølgende blev gravid.
"Jeg kæmper for at holde tingene private," sådan indledte den 35-årige "Price Tag"-sangerinden sit rørende opslag.
"Jeg tror, at hvis du kender mig, ved du det. Jeg vil beskytte folk, jeg elsker, og holder det for mig selv. Og så tænker jeg så ofte fuck det, fordi livet er kort og jeg ikke ønsker at fortryde det. Når først du åbner døren, kan du ikke lukke den."
Sangerinden, hvis rigtige navn er Jessica Ellen Cornish, fortsatte med at afsløre, at hun mødte sin 39 årige kæreste kun få uger efter sin abort i 2021.
"Som en lysstråle lyste han mine mørke dage op. Det var en hvirvelvind af kærlighed og et mirakel, at vi blev naturligt gravide uden et eneste problem," skrev Jessie J om sin store kærlighed.
Og sangerindens store kærlighed er ikke Hr. hvem som helst. Det er nemlig den 39-årige dansk-israelske basketballspiller Chanan Safir Colman. Det skriver blandt andre People.
I følge hans Instagram-profil har han været professionel basketballspiller i 16 år, og spiller lige i israelske Hapoel Haifa.
Ydermere er han født i intet mindre end Gladsaxe Kommune.